BREVKASSE

Pige

15

12/04/2023

Det er en oplevelse som er begyndt at gå mig på

Hej. Jeg har lige et spørgsmål. Jeg oplevede noget da jeg var yngre(det er beskrevet nedenfor). Jeg ved ikke om man kan kalde det overgreb eller at jeg blev misbrugt for der skete jo ikke noget sådan rigtigt. Det er en oplevelse som er begyndt at gå mig på. Jeg kan ikke rigtigt snakke med min lærer eller kontaktperson om det.
Men kan i hjælpe mig. Jeg har brug for at kunne kalde det noget.
På forhånd tak

Jeg er i dag 15 år og hår i 9 klasse

Da jeg var ca. Fem et halvt år og gik i 0 klasse oplevede jeg noget som ødelagde mig totalt. Det var SFO, og jeg legede med min veninde. En dreng som gik i 6 klasse kom hen til os. (Det skal siges at det føltes som om han var meget gammel når man kun er 5,5år) han spørger om bi ikke lige vil følge med ham. Jeg husker, at jeg hviskede til min veninde at hun skulle finde en voksen da jeg vidste noget var galt. Jeg turde ikke at sige fra, så jeg fulgte med ham. Vi kommer hen til et stort legehus, hvor han Beder mig om at gå ind i det. Jeg bliver bange og siger at jeg ikke lige har lyst. I stedet for at gå ind så Beder han mig om at gå om bag ved legehuset. Der er der ingen der kan se os. Da vi kommer om bagved legehuset somre han af med hans arme så jeg ikke kan komme fri. Jeg husker jeg bliver utroligt bange. Jeg har altid været meget lille og usikker. Han taler ned til mig. Han fortæller mig så at hvis jeg nogensinde vil fri derfra så skal jeg kysse ham på kinden. Det har jeg overhovedet ikke lyst til. Jeg bliver så bange og ked af det. Jeg fortæller ham at jeg er så træt, og at jeg vil indenfor lige at slappe af, og så lovede jeg at komme tilbage. Jeg husker ikke så meget derfra hvad han sagde, men at han slap mug fri. (Det siger vel også noget om hans intelligens) jeg husker at jeg løb alt hvad jeg kunne med tårer i øjnene hen mid de voksne. På vej hen til de voksne ser jeg min veninde som sidder og leger med en anden. Der følte jeg mig totalt forrådt. (Ved godt at vi kun gik i 0klasse så der tænker man sig jo ikke så meget om). Min far kommer så og henter mig og fortæller også hvad der er sket. Drengen kom en dag ind i vores klasse hvor han skulle sidde i midten mens resten af min klasse inkl. mig sad omkring ham i en hestesko. Der skulle han undskylde over for mig.
Senere begyndte en anden dreng “mobbe” mig. Han gik sådan hen til mig hver hang han så mig og råbte/brølede af mig. Det lyder lidt sært men jeg var så ræd for dem. Fremover i hvert frikvarter gemte jeg mig i buskene så jeg kunne se dem. Jeg var så bange for at blive taget til fange. Jeg husker det varede omkring et halvt år. I et halvt år gemte jeg mig i alle frikvartererne. Jeg var altid den sidste der gik ind for at sikre mig at der ikke skete noget. En dag fortalte jeg til de voksne at jeg blev “mobbet” af ham den anden. Det krævede meget mod for mig. Jeg fik bare at vide de ikke kunne føre noget. Så jeg blev ved med at sidde i busken hver dag.
I dag har jeg det rigtigt dårligt psykisk. Jeg har anoreksi og selvskader. Jeg tror måske at episoderne kunne have været en af grundene til det.

Hej

Du skriver at du i 0. klasse var udsat for en ubehagelig oplevelse af en af de ældre børn på skolen hvor du blev holdt fast og tvunget til at kysse ham på kinden. Du skriver at episoden efterfølgende har siddet i dig i længe, og gjort dig bange i lang tid efterfølgende på skolen.

Det lyder som en ubehagelig oplevelse, og jeg kan godt forstå at det har sat sig i dig - specielt når du har været så lille. Jeg synes det er så stærkt at du har skrevet ind til os. Det lyder til at lærerne og pædagogerne i starten har handlet på episoden, men senere hen ikke har været så opmærksomme på situationen.

Det har først og fremmest været deres ansvar, at være nysgerrige på dine reaktioner frem for dit ansvar at kommunikere det højt. I den alder udsender man tit kommunikation om mistrivsel på andre måder end med ord, og det er deres arbejde at være opmærksomme. Det er stærkt af dig at du alligevel fik kommunikeret det til dem, og uretfærdigt at du ikke fik den opmærksomhed du fortjente.

Det gør mig ondt at du har gået med det alene så længe. Jeg synes det er stærkt af dig, at være opmærksom på, at denne oplevelse kan hænge sammen med din mentale sundhed i dag og de udfordringer du har. Jeg synes helt klart at det er noget du skal dele med nogen så i kan komme til bunds i hvordan denne oplevelse har påvirket dig.

Du siger at du ikke har lyst til at tale med din lærer eller din kontaktperson om episoden. Det er selvfølgelig okay, men jeg synes alligevel du skal finde nogen du kan få snakket med. Jeg tænker på om du kunne være interesseret i at henvende dig til Headspace hvor du kan snakke med nogen?

Du kan booke en personlig samtale med dem hvor i mødes fysisk, men i kan også snakke sammen over et video-opkald. Det er selvfølgelig helt gratis: http://www.headspace.dk

Herinde hos Bryd Tavsheden rådgiver vi og informere om vold. Vi har chat og telefon åben mandag -fredag mellem kl. 17.00-20.00.

Varme tanker herfra.