BREVKASSE

Pige

19

15/04/2023

Jeg går på højskole med en jeg frygter...

Hej med jer.

Jeg er en 19-årig kvinde der pt. går på højskole, og det er min lærer der har opfordret mig til at skrive til jer.
Jeg har i noget tid nu været sammen med en ung fyr som jeg er gået hen og blevet bange for. Vi er mødtes på højskolen.

Det skal lige siges, at jeg synes det er rigtig udfordrende at skrive på tekst da der efterhånden er så meget at skrive om. Men jeg prøver.

I grove træk drejer det sig om at han isolerer mig fra mine venner. Efter frokost er der altid lagt en slags "pause" inden timerne starter på ny, og der er han begyndt at løfte mig over hans skulder og bære mig ind på hans værelse. I starten var det sødt og sjovt, men jeg vil også gerne være sammen med mine venner, hvilket er praktisk talt umuligt når han gør sådan. Derudover, så når jeg prøver at fortælle at jeg også har et ønske om at være sammen med mine venner, grynter han næsten misbehagende.
Jeg kan mærke på mine venner, at det har gjort noget ved venskabet. De inviterer mig ikke med til ting længere, og når jeg forsøger at opsøge dem og ligesom sige "jeg er her stadig" bliver jeg ikke mødt med nogle særligt åbne arme. Føler mig ekskluderet.

Så kontrollerer han også mine valg. Jeg er ryger (mest sådan noget hygge noget med mine venner). Og så drikker jeg gerne, samt fester natten ud. Men jeg tør næsten ikke nævne det for ham længere, fordi han kigger på mig som om jeg er forkert når jeg bare gerne vil være ung. Giver det mening? Det samme gør han ift. mit udseende. Jeg har f.eks. altid været fan af at have kort hår, og har leget med tanken om at klippe det hele af igen. Men det har han ytret sig at han ikke vil have.
Og så bliver han ved med at sige, at jeg skal have noget mere "masse" på kroppen, og har kaldt mig grimme ting såsom "anorektisk" fordi jeg er tynd.
Så, han vil både bestemme hvem jeg skal være sammen med, hvad jeg vil gøre og hvad jeg gør ved min krop.

Han reagerer også til tider aggressivt og eksplosivt. Så tidligt som sidste weekend skældte han mig ud for ikke at tage noter ift. nogle ingredienser vi skulle bruge til aftensmad imens han snakkede i mobil med sin far, selvom han slet ikke havde bedt mig om det, og jeg af gode grunde derfor var helt "clueless". Der blev jeg virkelig virkelig ked af det. Og det er ikke første gang han uretfærdigt skælder mig ud.
Nogle gange skælder han måske ikke mig ud, men sin far eller lillebror, som han ligefrem truer til tider. Eller også så er han utilfreds med sin træning eller noget andet, og så råber han op, og slår hårdt ned i ting, hvilket forskrækker mig.

Men det der bekymrer mig mest er, at han er så meget stærkere og større end mig.
Nogle gange griber han hårdt fast i mit håndled, eller holder mig ned på f.eks. en yoga måtte eller seng, og når han så giver slip, gør det så afsindigt ondt og jeg har af flere omgange fået blå mærker af det.
Nu har han ikke decideret slået mig, men jeg ved ikke om han kan finde på det. Men beslutter han sig for at gøre det en dag ved jeg, at jeg ikke kan flygte fra ham.

Jeg har skrevet til ham og fortalt ham hvad hans aggressive adfærd gør ved mig. Og så har jeg skrevet til ham, at jeg gerne vil snakke, men først når han kan love at det ikke bliver et skænderi.
Valget om at skrive i stedet for at tage det "face-to-face" er simpelthen fordi jeg er i tvivl om hvad han måske kunne finde på at gøre mod mig.

Vi har endnu ikke snakket, men det tror jeg vi skal tidligt i den kommende uge. Derfor håber jeg nu at en af jeres venlige sjæle kan hjælpe mig.

Jeg er sund nok mentalt til godt at kunne lugte at den ikke er god med ham. Og jeg vil desperat ud af det NU. Jeg ved bare slet ikke hvordan jeg skal gøre, jeg er jo hunderæd for ham.

Kærligste hilsner, mig.

Kæreste du

Tak for dit brev – den er så fint formuleret! Hvor er jeg glad for, at du tog imod din lærers råd om at skrive herind.

Jeg vil starte med at remse op, hvordan jeg forstår din historie og derefter kommentere på det.

Du fortæller, at du i noget tid har været sammen med en fyr fra din højskole. Du beskriver hvordan han isolerer dig, ved rent fysisk at fjerne dig fra dine venner, og udtrykke misbehag når du påpeger dette.

Du fortæller, hvordan han indirekte kontrollerer dine valg fx ved at give udtryk for at han ikke vil have du ryger eller klipper dit hår, og bestemmer hvem du skal være sammen med. Derudover kalder han dig nedladende ting. Du beskriver også hvordan han har et eksplosivt temperament, og at du ofte får skylden på en uretfærdig måde.

Ud fra hvad du fortæller, har jeg lyst til at oplyse dig om psykisk vold. Psykisk vold er en voldsform der kommer til udtryk som gentagende handlinger, der ofte foregår i det skjulte og altså kan være svær at få øje på. Psykisk vold kan fx omfatte vedvarende ydmygelser, kontrol, følelsesmæssig manipulation og trusler. Det kan være at blive styret af sin kæreste fx ikke selv få lov til at træffe sine egne valg, såsom hvilke venner man vil se og hvilket tøj, man ønsker at gå i – eller om man må klippe sit hår kort. Psykisk vold kan have tendens til at eskalere over tid.

Det lyder bestemt ikke rart, det du har været udsat for. Det lyder som en meget usund relation i mine øre. Du har bestemt ret til at bestemme over din egen krop. Du har ret til slev at bestemme hvem du vil ses med. Og du har ret til at blive mødt og forstået i jeres relation. Og det virker til, at du selv har gjort dig disse tanker.

Jeg vil rose dig for at skrive til ham og fortælle ham, hvordan du oplever hans adfærd. Ud fra dine beskrivelser af jeres relation lyder det ikke til at du trives, og derfor er det så sejt at du vil tage snakken med ham. På den anden side kan jeg godt forstå, at du frygter for hans reaktion. Mennesker der har brug for kontrol over andre, kan tage det som et nederlag at blive afvist. Så hvad skal du gøre?

Jeg synes du skal gøre brug af dit netværk på din højskole. Du fortæller, at isolationen er gået udover din venskaber, men jeg er sikker på at, dine venner vil forstå din situation. Hvordan ville du selv reagere, hvis en af dine venner kom og fortalte det du fortæller mig?
Det er også supergodt at du har snakket med din lærer! Kan du evt fortælle om din frygt for hans adfærd og hvordan I sammen kan sikre dig i det? Gode venner og lærer kan være en kæmpe støtte i svære beslutninger – og det lyder til at du har mennesker omkring dig, der vil dig det godt.

Hvis det hele kan virke lidt uoverskueligt, vil vi også rigtig gerne hjælpe dig!. Du fortæller, at I skal snakke sammen i starten af næste uge. Jeg vil derfor opfordre dig til skrive eller ringe ind til vores rådgivning mandag eller tirsdag. Her ville vi kunne hjælpe dig med hvad du skal sige, og hvordan du skal tackle situationen. Vores rådgivning har åben mellem kl. 17-20 og er du er helt anonym.

Dit højskoleophold skal helst være noget du husker som en god oplevelse – det fortjener du. Jeg håber, at du vil overveje at række ud til dine venner og til os!

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Mvh
Bryd Tavsheden