Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

26/04/2023

Min far råber på min mor og mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre...

Hej
Min far råber på min mor og mig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Svar

Hej,

Mange tak for dit brev!

Du beskriver, at din far råber på dig og din mor, og at du ikke ved hvad du skal gøre.

Du fortæller ikke hvorfor eller hvad din far råber, eller om det er sket en gang eller gentagne gange. Men jeg kan forstå at oplevelsen fylder i dig. Det kan virke voldsomt at blive råbt af, og jeg forstår godt at du kan blive fortvivlet - specielt hvis det sker ofte.

Er det noget dig og din mor snakket med din far om? Det er almindeligt at man skændes i familier. Måske du kan fortælle ham, at du ikke ved hvad du skal gøre, når han råber af jer? Er det noget du kan snakke med din mor om? Det er ikke rart hvis stemningen er utryg derhjemme.

Måske har du prøvet at snakke med ham og det ikke virker. Har du andre du kan gå til? En god ven, lærer, et andet familiemedlem?

Ellers vil vi rigtig gerne hjælpe dig i vores rådgivning. Ofte kan det være rart at vende sådan en oplevelse med andre! Du er meget velkommen til at kontakte vores chat, som har åben mandag-fredag kl. 17-20 eller ringe til os på +45 44 45 20 90 mandag-torsdag.

Mvh
Bryd Tavsheden