Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

26

Dato

10/05/2023

Jeg er kommet ud af et voldeligt forhold. Hvem skal jeg kontakte?

Jeg ved ikke hvem jeg skal kontakte. Jeg er en pige som er kommet ud af et langvarigt forhold, som var voldelig både fysisk og psykisk. Jeg går til psykolog nu, men føler jeg mangler nogen som er mere specialiseret i det område som kan guide og hjælpe mig. Og noget hvor det ville hænge bedre sammen for mig økonomisk. Fordi jeg selv betaler for min psykolog lige nu, grundet min alder.

Svar

Hej,

Mange tak for dit brev!

Du fortæller at du søger hjælp efter du er kommet ud af et langvarigt fysisk og psykisk forhold. Først og fremmest er det godt at høre, at du er kommet ud af det voldelige forhold - det kan forestille ikke har været helt nemt. Det er godt at høre, at du går til en psykolog, selvom du efterlyser specialiseret viden, om det du har været igennem.

Her i Bryd Tavsheden ved vi en masse netop om voldelige kæresteforhold og ikke mindst hvordan det kan påvirke én i lang tid, hvis ikke man får bearbejdet sine oplevelser. Man kan føle sig utrolig alene med sine oplevelser - hvilket man heldigvis ikke er.

Her i Bryd Tavsheden tilbyder vi individuelle samtaleforløb. Her får du din helt egen rådgiver, som du kan tale med, gratis og anonymt. Vi kan hjælper dig med at bearbejde dine oplevelser, få styr på tanker og følelser og give dig konkrete råd, til hvad du kan gøre i netop din situation. Samtalerne kan enten foregå online eller ved fysisk fremmøde. Det er helt op til dig hvad du har det bedst med.

Du kan skrive til mailen: samtaler@brydtavsheden.dk eller ringe på +45 4445 2090 på hverdage mellem. kl. 9-15 og spørge efter en samtaleforløb. Hvis det virker lidt overvældede eller du har brug for flere informationer, kan du altid kontakte vores rådgivning alle hverdage mellem kl. 17-20. Her sidder vores dygtige rådgivere klar til at snakke med dig.

Jeg på at høre fra dig!

Mvh
Bryd Tavsheden