Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

15/10/2019

Angst - hva' skal jeg gøre?

hej bryd tavsheden.
jeg ved slet ikke hvordan jeg skal begynde det her, men det startede vel i år 2016 hvor jeg fik diagnosen 'generealiseret angst' det kæmpede jeg hårdt med, men har siden da fået det bedre, men det er begyndt at komme tilbage... jeg føler ikke jeg kan tale med nogen for der er ingen der forstår hvordan det føltes når det er som om du bliver kvalt i angsten, og ikke aner hvad du skal gøre? her i starten af året kom jeg også med i en angst gruppe, men de andres angst var så forskelligt i forhold til hvordan jeg har det... også her for 2 måneder siden eller sådan noget, begyndte jeg at cutte, jeg skulle bare ud med det! min forældre ved selvfølgelig godt at jeg har angst, men ikke at jeg har det såan her... hva skal jeg gøre?

Svar

Hej pige på 14 år

Tak for dit brev. Jeg er glad for at du skriver herind og deler dine tanker.

Det er nogle store følelser du går med og angst kan være en altoverskyggende tilstand. Jeg kan læse, at du har forsøgt at tale med andre om din angst, og at det desværre ikke har haft den effekt, du håbede på. Derfor synes jeg også, at det er rigtig modigt af dig, at du nu søger en ny retning for at få hjælp.

Bryd Tavsheden er en forening, som rådgiver unge der er udsat for vold i familien eller i kæresteforholdet, og jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en anden forening. Kender du Mindhelper eller LMS? Mindhelper er en organisation, som rådgiver om bl.a. angst, hvor at LMS kan rådgive dig om din selvskade (at du cutter dig selv).

Jeg håber, at du vil tage fat i en af - eller begge - organisationer, da de er fagligt mere inde i det du beskriver, og derfor kan hjælpe dig med din angst og din cutting.

Jeg ønsker dig en masse styrke til den næste del af dit liv, som nok skal blive angst og cutting fri.

Mvh.
Christine