Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

39

Dato

20/06/2023

Nu frygter jeg for de konsekvenser, efter jeg har politianmeldt ham

Jeg er brudt ud af et psykisk voldeligt forhold efter 1.5 år. Jeg flygtede imens han var job. Jeg har levet i konstant kontrol og blevet anklaget for ting der ikke er sket men som foregik i hans hovede og hvor jeg ofte måtte undskylde bare for at få ro. Jeg hsr fået ting kaster efter mig, der er blevet brugt ind i min lejlighed, er blevet forfulgt mm.
Sagen er meldt til politiet og jeg har været til afhøring. Nu frygter jeg for de konsekvenser det må få da han er sigtet. Kommer han efter mig slår han mig ihjel? Han kontakter og generer min familie venner kolleger mm med løgne og udande påstande jeg synes det er så pinligt. Hvordan kommer man videre? Jeg frygter altid næste træk. Han er lissom over det hele.

Den bange.

Svar

Hej den bange.

Tak for dit brev,

Jeg vil gøre mit bedste for at rådgive dig, så godt jeg kan.

Jeg kan læse mig til, at det er en akut sag, hvor du har politianmeldt din eks og nu frygter du for konsekvenserne.

Først og fremmest, så er det vigtigt at du deler dine bekymringer med politiet, det skal de være involveret i.

Jeg bliver også nysgerrig på, om han har truet dig efter din politianmeldelse? Hvis han har, så er det bevismateriale, som du for alt i verden skal gemme. FX sms eller mail.

Da du er 39 og sagen er så akut som den er, så vil jeg bede dig tage fat i vores dygtige kollegaer fra Danners rådgivning. De er eksperter i at rådgiver i en situation som denne: https://danner.dk/aaben-raadgivning

Tag fat i dem, når du har tid - så skal de nok hjælpe.

De bedste hilsner, Anders