BREVKASSE

Pige

11

20/06/2023

Jeg føler ikke der er plads til mig længere - Min mors kæreste er efter mig hele tiden.

Jeg bor hos min mor og hendes kæreste og deres tre børn.
Jeg føler ikke der er plads til mig længere. Min mors kæreste er efter mig hele tiden.med det jeg siger, det jeg gør og hvor jeg er i huset. Jeg må ikke tage noget med ud på wc, for der skal være plads- hvis nu han skal derud. Jeg må ikke sidde med fødderne oppe i sofaen - som mine søskende og mor gør- da mine strømper og fødder er for snavset. Jeg kan ikke snakke med mor alene, da han kommentere på alt jeg siger. Også selvom det er mor og jeg der snakker.
Når jeg skal i bad, må jeg ikke låse døren of han finder ofte på mærkelig undskyldninger for at gå derud imens jeg er i bad. Han kommenter på hvor meget eller lidt mad jeg spiser. Eller hvor hurtigt. Jeg må ikke få lige så meget som de andre børn, da jeg er en stor pige og godt kan undvære lidt.siger han. Han snakker grimt om min far og it hamster og jeg bliver mega ked af det. Men han er ligeglad of siger at jeg kender ham og ved det bare er for sjov. Selvom jeg siger det ikke er sjovt. Min mor har sin egen lejlighed. Men vil hellere være hjemme hos ham og deres børn. End alene sammen med mig og lillesøster. Hun siger hver morgen. I dag sover vi hjemme. Og hver dag jeg kommer hjem fra skole, siger hun "ej skat. Mor har ingen penge, så vi bliver nødt til at sove her igen." Jeg stoler ikk på hende mere og jeg synes hun opføre sig mærkeligt når vi er hos hendes kæreste. Jeg ved hun har det skidt for hun er meget sur og råber også af os børn og af hendes kæreste. Og det plejer at være fordi hun har kaos i hovedet - som hun siger.. Hva skal jeg gøre. Min far bor i den anden ende af landet, så der kan jeg ikke komme så nemt. Og han vil ikke have mig boende..

Kære pige på 11.

Tusind tak for dit brev og for at dele din historie.

Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit brev og komme med gode råd til dig. Men først er det vigtigt for mig, at fortælle dig, hvad jeg ser dig beskrive:

Du fortæller, at du bor sammen med din mor, hendes kæreste og hans børn. Du fortæller at du bliver behandlet rigtigt dårligt af hendes kæreste. At han er meget kontrollerende, han snakker grimt om din far, hentyder til at du er for stor ved at fortælle dig at du skal spise mere.

Det er slet ikke iorden! Du har ret til at være i tryghed, sikkerhed og i ordentlige rammer hos din mor og hendes kæreste. Det er forældres ansvar at skabe følelsesmæssig og fysisk tryghed for deres børn - og det er bare ikke tilfældet her. Det er jeg rigtig ked af at du oplever - det fortjener du ikke.

Du fortæller, at din mor har sin egen lejlighed, men heller vil bo hos ham grundet penge. At hun er meget sur og råber af jer alle sammen, fordi hun har de skidt og har "kaos i hovedet". Det er selvfølgelig ikke godt, at din mor har det sådan. Men det er hendes ansvar at passe på dig og det gør hun ikke. Jeg kan godt forstå, at du har rigtigt svært ved at stole på hende!

Til sidst fortæller du, at din far bor langt væk og ikke vil have dig boende.

Jeg får sådan lyst til at fortælle dig, at INTET af det her er din skyld eller dit ansvar. Dine forældre har et ansvar for at passe på dig og sørge for at du har det godt - og det gør de simpelthen ikke her, kan jeg læse ud fra din fortælling. Du har fortjent at få noget hjælp her.

Så hvad skal du gøre?

De vigtigste her, er at du ikke skal stå alene med det. Der er hjælp at hente. Og du og din familie skal have noget hjælp her, for situationen er slet ikke optimal jo. Vi skal have fundet en perosn, som du føler dig tryg ved at tale med. Er der mon en tæt ved dig, som du kan snakke med? En god lærer eller pædagog i skolen eller fritidsklubben?

Hvis ikke du føler det, så skal du tage fat i os på chatten. Vi har åbent hver dag fra kl. 17-20 og der sidder vores dygtige rådgivere klar til at snakke med dig. Så vi kan hjælpe dig med at få snakket med nogen, så vi kan få noget hjælp til jeres familie.

Jeg håber sådan vi hører fra dig igen!

De bedste hilsner, Anders