Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

16

Dato

03/07/2023

Jeg bad jer om hjælp, men jeg er ikke mand nok til at tage imod den hjælp jeg får tilbudt.

Jeg er en svag person. Jeg bad jer om hjælp, men jeg er ikke mand nok til at tage imod den hjælp jeg får tilbudt. Jeg har spildt jeres tid i et egoistisk forsøg på at redde stumperne af mit ynkelige liv. For alt det er værd vil jeg give jer en undskyldning og et løfte om aldrig at ringe til jer igen.
/XX

Svar

Kæreste du

Mange tak for dit brev! Jeg har anonymiseret dit brev og derfor optræder dit navn ikke i brevet. Du fortæller, at du har skrevet ind til os før, og hvor er jeg glad for at du skriver herind igen!

Jeg forstår, at det at bede om hjælp kan være svært! Vi om nogen oplever og snakker med med mange, som oplever barrierer for at søge om hjælp. Det er desværre helt naturligt, da det at åbne op kan virke enormt sårbart. Mange specielt drenge kan føle en frygt for ikke at blive troet på og taget alvorligt, samt en klar forventning om at man som dreng/mand skal klare sine egne udfordringer selv. Det er desværre ret udbredt og noget vi er meget opmærksomme på i vores rådgivning.

Du beskriver dig selv som svag. Det at du har skrevet herind igen, virker ikke som svaghed i mine øjne - tværtimod. Det kræver mod at skrive herind og det har du gjort af flere omgange! Det at du skriver herind tyder på, at der er noget inde i dag, som gerne vil passe på dig. Det vil vil gerne gribe dig i og hjælpe dig med, men selvfølgelig i dit helt eget tempo.

Du fortæller, at du har fået tilbudt hjælp fra os før, og jeg håber virkelig at du vil overveje at kontakte os igen! Vores chatten er åben mandag-fredag kl. 17-20 i hele den her uge og vores telefon er åben mandag-torsdag kl. 17-20 i august igen. Vi har også et samtaleforløb hvor du får din helt egen rådgiver, som du kan tale med, gratis og anonymt. Her vil du få hjælper dig med at bearbejde dine oplevelser, få styr på tanker og følelser og giver dig konkrete råd, til hvad du kan gøre i netop din situation. Du kan ringe på 45 4445 2090 alle hverdage mellem 9-15, for at høre mere om et samtaleforløb eller skrive en mail på samtaler@brydtavsheden.dk.

Jeg håber virkelig at du skriver eller ringer til os igen! Du fortjener bestemt ikke at gå med dine svære tanker alene.

Alt det bedste fra
Bryd Tavsheden