Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

20

Dato

12/07/2023

Vold fra kæreste

Hej
Jeg har ni været i et forhold i snart to år.
Jeg er rigtig glad for han om vil gøre alt.
Men når det så er sagt er det begyndt at gå lidt op for mig jeg tror ikke alt er som det skal være.

Det startes allerede 3 måneder efter vi kom sammen havde jeg en dårlig fornemmelse og de vidste sig han havde været sammen med en anden jeg valgt at tilgive ham.
Men så efter jul en dag begyndte han bare at give mig lussinger og sætte sig på mig og tvinger mig til at give ham en blowjob. Og siden da eskalerede det.
Han har slået mig både med knytnæve men os genstande, revet mig i håret så der fået kæmpe totter af, sparket mig, ødelagt rigtig mange af mine ting alle har ikke været helt billige og jeg ved ikke hvad. Han siger hele tiden fede og at jeg skal køre når tingende ikke går efter hans hoved. Hvis jeg så kører ringer han hele tiden eller vil have jeg skal komme til bage og hvis ikke jeg lommer tilbage truer han med at sige han bare går ud og er sammen med andre.
Jeg er stadig sammen med ham den dag Idag men sagen er jeg er pisse bange for ham og ved ikke hvordan jeg skal reagere. Plejer at gøre som han siger men det ikke nemt når det er forkert uanset hvad.
Problemet er selv om han er sådan er han jo pisse sød og dejlig når ikke han er i det humør. Plejer bare at sige til mig slev det er hans ADHD men kan det virkelig være så voldsomt.
Jeg aner villig ikke hvad jeg skal gøre uanset hvad er det en træls beslutning.

Svar

Kære pige på 20 år.

Tak for dit brev. Det er godt at du skriver, fordi jeg tænker at du er i et forhold, der slet ikke er godt for dig.

Din kæreste er utro, han truer dig, han har slået dig, revet totter ud af dit hår, han taler dårligt til dig og ødelægger dine ting. Han tvinger dig til at give ham blowjob.

Vi opdeler vold i forskellige former: Fysisk vold, at slå og sparke. Psykisk vold: at nedgøre og tale dårligt om en person. Materiet vold: at ødelægge andres ting. Seksuel vold: at tvinge andre til noget seksuelt.

Og desværre læser jeg i dit brev at din kæreste udsætter dig for alle former for vold.
Det er alvorligt og usundt for dig. Det kan også være farligt for dig, fordi han kan skade dig. Og så bliver dit selvværd ødelagt ved at blive udsat for vold.

Ja han er nogen gange sød og rar, selvfølgelig er han det, for han er jo ikke ubehagelig hele tiden. Men jeg læser at han er meget tit ubehagelig på mange forskellige former.

Jeg læser også at du nogen gange har ville væk, men så tigger han om at du skal komme tilbage, og også her truer han dig med at være sammen med andre.

Jeg tænker på hvem du har omkring dig ? Veninder, forældre eller anden familie ?
Jeg synes du skal tale med dem om hvad du oplever, og få hjælp fra dem til at komme væk fra ham.
Jeg ved ikke om I bor sammen, jeg håber at du har dit eget, for så er det lettere at bryde forholdet.
For det tænker jeg at du skal. Som du skriver så er det en træls beslutning uanset hvad.

Så måske skal du tænke over om det ikke er bedst med en træls beslutning hvor du passer på dig selv ? I stedet for en træls beslutning hvor det bliver som din kæreste vil, og at du fortsætter i en situation hvor du bliver udsat for alle voldsformer.

Hvis du ikke lige har nogen at tale med så vil jeg foreslå at du ringer til LevUdenVold tlf. 1888. og tal med dem om hvad du kan og vil gøre.
Det kan nemlig hjælpe dig til at træffe en beslutning, at du taler med andre.

Mange tanker til dig. Pas på dig selv.

Hilsen
Brevkassen