Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

34

Dato

26/07/2023

Jeg var engang udsat for vold, nu ser jeg mønsteret gentage sig. Hjælp

Jeg er en voksen kvinde på 34 ,der en gang var et barn i en familie med vold i relationerne . selvom det er mange år siden er det trigger nu af min far er alvorligt syg. Min mor er på trods af de er skilt og har været det i mange år i dyb sorg . I vores familie stod min far for fysisk vold og min mor for den psykiske vold . Det var et højkonflikt hjem og det væreste var uvisheden til hvad man kom hjem til . Med mine 34 årige øjne ser jeg mønsteret gentage sig igen . Hjælp!!

Svar

Hej Kvinde på 34,
Først vil jeg gerne takke for dit brev. Hvor er det godt at du rækker ud!

Du fortæller, at du i din barndom har været udsat for psykisk og fysisk vold af din far og mor, og at der nu er begyndt at komme nogle ubehagelige følelser retur i din krop.
Når man har været udsat for vold, kan det sidde længe i kroppen, og nogle gange vende tilbage igen. Især hvis man ikke helt har fået bearbejdet det. Ud fra dit "Hjælp" kan jeg forstå, at du gerne vil have hjælp til at bearbejde de her svære følelser.
Det kan vi godt hjælpe med!
Da du er over 24, vil jeg anbefale at du tager fat i Danner, da de er gode til at hjælpe kvinder i din alder. Her er et link: https://danner.dk/gratis-raadgivningsforloeb

Her hos Bryd Tavsheden svarer vi på spørgsmål om vold, samt lytter, støtter og rådgiver børn og unge som har været udsat for vold i nære relationer.
Vores chat er åben mandag - fredag kl.17-20, og telefon er åben mandag - torsdag kl.17-20.

Mvh
Bryd Tavsheden