Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

04/08/2023

Jeg har skrevet med en virkelig sød fyr. Nu er han begyndt at spørge efter nudes.

Hej er en pige på 14 år, og jeg har skrevet med en virkelig sød fyr i et stykke tid nu. Han er nu nået til der hvor han spørger mig om billeder osv, altså noods og jeg ved ikk om jeg skal sende. Jeg ved at han ikk vil gøre noget med billedet, og han har endda sværget på at han ikk vil gemme billedet, men det er første gang jeg stoler på en dreng så meget, at jeg selv overvejer det. Jeg er bange, jeg ved ikk af lige præcis hvad, fordi han forstår når jeg siger at jeg ikk har lyst lige nu, og jeg gider ikk at sårer ham. Hjælp hvad skal jeg gøre

Svar

Kære pige på 14 år

Mange tak for dit brev og dit spørgsmål

Du fortæller, at du noget tid har skrevet med en sød fyr. Du fortæller, at han spørger efter nudes af dig. Du er i tvivl om hvad han vil gøre med billedet, hvis du sender det til ham.

Jeg forstår din bekymring over, hvad han vil gøre med billedet. Selvom han fortæller, at han ikke vil gemme billedet, overlader du kontrollen over dine billeder når du sender det videre. Det skal du være bevidst om.

Du skriver, at du ikke vil såre ham ved at lade være med at sende nudes. Det er vigtigt ikke at føle sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til, og hvis han bliver såret over det – er han så overhoved den rette for dig?

Du fortæller, at I har skrevet sammen i noget tid. Er det en du kender og har mødt i virkeligheden? En du stoler på? Der er desværre sager, hvor folk udgiver dig for at være nogle de ikke er, for at få tilsendt nudes. Jeg vil synes det er en rigtig god ide at mødes fysisk. Så kan I samtidig udforske jeres kemi mere.

Og hvad siger loven om det her? For der er faktisk lovgivning på det her område. Som udgangspunkt må man gerne dele nøgenbilleder af sig selv, hvis man er over 15 år og er kærester med (eller har en kærlighedsrelation til) den, der modtager billedet.  Det vil sige, at hvis den der sender billedet, er under 15 år, må der ikke være kønsdele på billedet, og den der modtager billedet må ikke have det liggende på sin telefon eller computer. Du opgiver ikke fyrens alder i dit brev, men jeg vil opfordre dig til at vente med at sende billeder til du er over 15 år. Så kan det også være at jeres relation har udviklet sig til den tid.

Derudover er det ulovligt at videresende nøgenbilleder uden den på billedet har givet lov. Hvis du eller nogle du kender, har oplevet noget grænseoverskridende på nettet, kan du/I få hjælp hos SletDet rådgivningen: https://sletdet.redbarnet.dk

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mvh
Bryd Tavsheden