Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

05/08/2023

Jeg vil gerne prøve det der samtaleforløb - men hvordan foregår det?

Hej brydtavsheden.
Jeg har skrevet med børnetelefonen, om noget vold der forgår hjemme hos mig, og de anbefalede så denne her side.
Min far kan finde på at slå eller tage hårdt fat i mig. De siger også rigtig grimme ting til mig hele tiden, og de tror aldrig på mig mine forældre.
De har også kunne finde på at sende mig op på mit værelse, og tage min telefon, og computer og alting, og så har jeg ikke måtte gå ud fra mit værelse, og ikke få noget mad i omkring 24 timer.
Jeg vil gerne prøve det der samtaleforløb. Men hvis man sender en mail derind, er man så stadig anonym, og hvordan forgår alt det der samtaleforløb? er det sådan noget, hvor man kan skrive sammen engang i mellem, om hvordan det går, men stadig er anonym, eller?

Svar

Hej med dig.

Hvor er det godt, at du tager at i os.

Først og fremmest, så er jeg rigtig ked af dine oplevelser med dine forældre. Du har ret til at blive behandlet ordentligt og det kan jeg høre ikke er tilfældet. Det er slet ikke okay.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig i vores samtaleforløb. Samtaleforløbet er gratis og anonymt. Det foregår sådan at man får sin egen rådgiver og aftaler med rådgiveren hvor ofte man vil mødes og om man vil mødes fysisk eller digitalt.

Du kan få et samtaleforløb ved at kontakte os på telefon:+ 45 4445 2090
eller sende en mail på: samtaler@brydtavsheden.dk.

Håber vi hører fra dig!

Anders