Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

23

Dato

10/08/2023

Min veninde har en meget manipulerende kæreste

Hej jeg står i et dilemma, jeg har en god veninde som har en fyr hun ses med.
Jeg er bange for han slår hende men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Min veninde har før fortalt mig om at han er meget manipulerende og taler nedladende til hende.

Hvis de bliver uvenner, siger han at han vil pakke sine ting og forlade hende, selvom hun laver alt i husholdningen får hun at vide hun er doven og ikke laver nok, hun ender tit med at gå fra hendes lejlighed grunde uvenskaber.
Jeg er blevet nervøs nu fordi at hun nu fortæller at han har smadret lejligheden to gang hvor hun så står for oprydningen. Der hvor jeg for alvor bliver bekymret er fordi jeg i går fortalte hende om et forhold jeg har haft, hvor min ex også ødelagde mit hjem, i håb om at hun så følte hun ville kunne stole på mig, og i nat fik jeg et billede af at hun bløde fra tænderne både i undermunden og overmændene og var voldsomt hævet på undermunden.
Da jeg spurgte hvad der var sket svarede hun med hun var faldet, men da jeg så spurgte ind til hvor hun var faldet og hvad der var sket svarede hun med at det var en lang historie, så spurgte jeg ind til om hun havde været på hospitalet og blive tjekket, hvor hun svarede at hun ikke var faldet alligevel.

Jeg ved ikke hvor jeg står eller hvad jeg skal gøre her fra..

Svar

Kære du

Hvor er det godt at du skriver, for det lyder virkelig som nogle voldsomme ting du beskriver med at din venindes kæreste flere gange har smadret hendes lejlighed, taler nedladende til hende og er manipulerende. Det han gør mod hende, kan faktisk karakteriseres som psykisk vold, hvilket langt fra er okay.

Jeg kan virkelig også godt forstå, at du blev nervøs efter at du modtog et billede af din veninde hvor hun blødte fra tænderne og var hævet på undermunden. Det lyder også virkelig voldsomt. Det virker som om din veninde måske ikke har været klar til at fortælle hvad der rigtig er sket, siden hun starter med at sige at hun er faldet, hvorefter at hun fortæller et det alligevel ikke er derfor. Måske du kunne spørge hende om hun har brug for at tale med dig om hvad der er sket? Så ved hun at du er der for hende og hun altid kan række ud når hun har brug for at snakke.

Du fortæller at du selv har været i et forhold hvor du oplevede at din eks smadrede din lejlighed. Derfor tænker jeg at du måske også kan bruge dig selv i samtalen med din veninde og tænke på hvad du dengang havde brug for af hjælp og hvilke tanker og følelser der ramte dig dengang. Måske din veninde kan bruge nogle af dine erfaringer, ift. den situation hun står i nu.

Der er også den mulighed at henvende sig til Danner. De rådgiver både voldsramte og pårørende på chat, telefon og fysisk https://danner.dk/ring-for-hjaelp-og-raad.

Her hos Bryd Tavsheden vil vi også meget gerne hjælpe, så du er også altid velkommen til at kontakte os. Vores chat og telefon har åbent alle hverdage kl. 17-20.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mvh
Bryd Tavsheden