BREVKASSE

Pige

17

12/08/2023

Mit hjemland det er Ukraine. Men jeg bor i Danmark i 6 år nu. Jeg vil fortæller om psykisk og fysisk vold, som jeg oplever i min familie.

Hej!
Mit hjemland det er Ukraine. Men jeg bor i Danmark i 6 år nu. Jeg vil fortæller om psykisk og fysisk vold, som jeg oplever i min familie.
Det startede siden jeg var cirka 11-12 år gammel, jeg fik overhovedet ikke opmærksomhed fra min forældre, det stor fokus var på min lillesøster. De er stadig sød kun mod hende, og lave alting for hende. Jeg er ikke sur på grund af det, jeg synes det bare synd for mig da jeg var 12, at alt skyld var i mig. Altså hvis der var beskidt et eller andet sted i huset, så var det kun min skyld osv. Da jeg blev 15-16, så kunne min far slå mig, altså på ansigtet eller bare mine hænder. Min mor kunne også slå mig med en håndklæde. Jeg har ikke fortalt det til nogen, fordi jeg var bange for hvad der kunne ske. Men nu er jeg 17, og min far siger at jeg er under 18, så jeg har overhovedet ingen rettigheder osv. Han siger, at han kan selv bestemmer hvad for noget tøj jeg skal have på eller make-up. Det noget han kun havde sagt, ikke gjort. Men han truer mig med at: blokere min bankkonto, blokere mit SIM-kort og at fyrer fra mit job i føtex. Det lyder dumt, ikke? Jeg oplever hver gang når jeg er hjem, at jeg er dårlig barn, og at jeg skal skride væk osv. Det siger at alt skyld er i telefonen & computeren, selvom jeg bruger det ikke så tit som før.
Jeg har prøvet at skabe hjælp fra andre medlemmer fra min familie (onkel, tante), men min forældre har sagt dårlig ting om mig til dem, så de selv siger at jeg skal lad vær med at skrive til dem. Så jeg ved ikke hvad jeg skal gør. Jeg flytter i næste uge, men de truer mig stadig. Fx min mor, at hun hæver penge fra min konto osv. Jeg ved ikke hvad jeg skal gør. Børnetelefon sagde, at jeg skal henvise mig til jer. Håber i kan hjælpe

Kære du.

Tak for dit brev.

Jeg er rigtig ked af dine oplevelser i din familie. Jeg vil gøre mit bedste for at prøve at komme med nogle trøstende ord og nogle gode råd.

Du fortæller, at der altid har været forskel på, hvordan dig og din søster blev behandlet i familien. At de altid var søde overfor hende, men at du altid fik skylden for alting.

Det lyder rigtigt hårdt. Det er ikke sjovt, at opleve at man bliver behandlet anerledes end ens søskende. Du skal vide, at det helt sikkert ikke er okay og ikke har noget med dig at gøre. Du er ikke forkert. Det er din forældres opdragelse den er gal med!

Du fortæller videre, at du bliver slået i ansigtet og med et håndklæde, som slags straf. Det er slet ikke okay og det er faktisk ulovligt. Som barn i Danmark har du ret til at leve et liv uden vold. Det står både i den danske lov og også i FN's børnekonvention. Derfor skal vi og vil vi hjælpe dig.

Du fortæller videre, at din far fortæller dig at du ingen rettigheder har og at du ikke må bestemme noget. Han truer dig med blokere dit simkort, få dig fyret og blokere din bankkonto. Det er simpelthen ikke rigtigt det han siger. Tværtimod. Det lyder enormt manipulerende og truende og det går ind under det vi kalder psykisk vold.

Jeg oplever dig som en enormt kvik, velovervejet og empatisk pige i det brev du skriver. Jeg kan se, at du reflektere over de ting der sker og kan tage afstand fra dem. Det er virkelig flot og faktisk ret svært. Det er også et rigtigt godt første skridt. Man kan ikke ændre på noget, som man ikke vil se - og du ser det hele.

Så hvad skal du gøre?

Jeg får lyst til at sige, hvad skal vi gøre for dig?

Fordi når du er kommet til Danmark, så er vi forpligtet på at beskytte dig mod vold. Men det kræver, at de mennesker der arbejder med det her, for det at vide så de kan hjælpe.

Og det vil vi i Bryd Tavsheden gerne hjælpe med. Vi har noget der hedder et samtaleforløb. Det er et forløb, hvor du gratis og anonymt kan få din egen rådgiver, som hjælper dig. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, at få sat i gang med det samme. Hvis du gerne vil det, så kan du blot ringe på: 44452090 mellem kl 9-15 eller sende en mail på: samtaler@brydtavsheden.dk

Jeg håber, vi hører fra dig igen 🙂

De bedste hilsner, Anders