Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

25

Dato

17/10/2019

Venindes kæreste

Kære brevkasse

Min bedste veninde har været i forhold med sin kæreste i 8 år. De har det fint sammen det meste af tiden, men når han bliver presset, så ændre han sig. Han bliver sur og irriteret, hun prøver at gøre alt for at hjælpe ham, og gøre det letter for ham, men han bliver bare mere sur og irriteret, og syntes hun kræver for meget af ham. De sidste mange år har det kun stået på i eksamensperioderne, som er halv årligt, og bag efter har han sagt undskyld, og købt blomster til hende. Han har nu været i gang med at skrive sit speciale, siden februar, men det er blevet udsat, og nu er han syg, og ligger med mange smerter, så det er udsat på ubestemt tid. Jeg er meget i tvivl om det går ind under psykisk vold, når det kun er i perioder. Men nu har det stået på i over et halvt år, kan mærke det tager på min veninde, hun har ikke mere lyst til at komme hjem, eller at gå ind i løvens hule, som hun selv kalder soveværelset. Hvordan støtter jeg hende bedst til at komme ud af det her forhold, på sigt, for ved hun ikke kan forlade ham lige nu, for han har ingen andre der kan hjælpe/passe ham.

Venlig Hilsen en fortvivlet veninde

Svar

Kære pige på 25 år.
Tak for dit brev, det er dejligt at du har omsorg for din veninde og det forhold som hun lever i.
Det kan være svært at vejlede i et forhold via en anden person, så mit korte råd er at få din veninde til at henvende sig, f.eks. til os.
For hvordan er det din veninde oplever forholdet ? hvad tænker hun om sin fremtid ? sammen med ham eller uden?
Vil han arbejde på at få løst sine problemer ? ( For mig lyder det som om han bliver stresset og der ændre sin adfærd, det kan få hjælp til at undgå )
Så jeg håber at din veninde vil kontakte os.
Og det bedste du kan gøre for din veninde er at være der, lytte til hende. Støtte hende i de beslutninger hun tager, at blive eller at gå.
Måske holde lidt igen med "gode råd".
Mange hilsner Herdis