Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

20/08/2023

Er det vold hvis min kæreste slog mig og tog kvælertag på mig, selvom det var for sjov?

Er det vold hvis min den gang kæreste slog mig og tog kvælertag på mig men det var alt sammen for sjov ?

Svar

Hej,

Mange tak for dit brev!

Du spørger om det er vold, hvis din kæreste slog og tog kvælertag på dig, selvom det var for sjov. Vold er en handling, som overskrider en persons grænse. Det er derfor vigtigt at I begge syntes det var for sjov og det ikke gik over jeres grænse. Det vil sige, at du også skal være okay med at det bare er for sjov. Det er ikke nok at din kæreste siger at det er for sjov.

Jeg håber, at mit svar giver mening for dig. Hvis det er en oplevelse, der sidder i dig, kan det måske hjælpe at snakke med hinanden om det.

Du er også meget velkommen til at skrive til vores chat eller ringe ind til vores telefon mandag-fredag mellem kl. 17-20, hvis du har brug for en afklaring.

Mvh
Bryd Tavsheden