Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

18/10/2019

Kæreste der har problemer

Hej.
Jeg er en pige på 15 år som går igennem en del pres for tiden.
Presset kommer fra både skole, mine forældre men også min kæreste som jeg snart har været sammen med i 4 måneder.
Han har haft det virkelig svært gennem hele sit liv, fra da han kom I pleje familie hvor han ikke blev behandlet særlig godt.
Han har det stadig en smugle svært og taler selvfølgelig med mig omkring sine problemer, men her for noget tid siden fortalte han hvor meget han hader sig selv og bare ville dø, jeg trøstede ham og talte med ham om det og så kom vi vider i livet.
Men igen efter noget tid endte vi I den samme situation igen og igen og igen.
Det er så hårdt for mig at skulle høre på det hele tiden, og som 15 årig er jeg ret sikker på at det heler ikke er særlig sundt for mig at skulle have så meget omkring det emne, liggende på mine skuldre...

Hvad skal jeg gøre...?

Svar

Kære pige på 15 år.
Tak for dit brev, det er ikke godt at du føler der er pres på dig fra skole og dine forældre. Mit råd til dig er at få nogle snakke med dine forældre og fortælle dem hvordan du har, måske kan I sammen finde ud af hvilke pres der kan lettes.
Og så er du en sød kæreste der har omsorg for din kæreste, det lyder som om din kæreste har nogle store problemer som påvirker hans lyst til at leve. Det er slet ikke godt for ham og jeg tænker at han har brug for hjælp.
Jeg tænker på om han stadig har plejeforældre, eller på anden måde er knyttet til en socialforvaltning. For hvis han er det, så har han en socialrådgiver som han kan tale med. Og det er også der at han kan få mere hjælp, måske skal han tale med en psykolog.
Så jeg tænker at du kan spørge ham og hjælpe ham til at få en samtale, måske kan du følges med ham, så han føler sig tryg når han skal til samtale.
Mange tanker til dig fra Herdis