Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

23

Dato

20/10/2019

Kæreste har været voldelig.

Hej
Jeg har været kærester med min kæreste i halvandet år. Han har i løbet af den tid haft et par udbrud når han har drukket, hvor han er blevet rigtig vred. 2 gange på mig og en enkelt gang på en ven men noget der handlede om mig. I fredags endte han med at hive mig ned på jorden ved Nørreport så jeg slog hovedet på trappen. Han var meget fuld og der kom hurtigt flere mænd der holdt ham tilbage. Jeg tror ikke han ville have gjort mere, men jeg blev meget forskrækket. Han lagde sig efterfølgende fladt ned og fortalte det til både sine egne men han snakkede oven i købet med min far. Han har lovet at gå i vredesbehandling og stoppe med at drikke, jeg ved bare ikke om det at han var voldelig var en engangsfornøjelse. Han har taget ansvar og jeg og mine forældre tror på ham, men mine venner vil ikke tilgive ham og siger at jeg er en idiot hvis jeg går tilbage til ham: er jeg det?

Svar

Kære pige på 23 år.
Tak for dit brev, det er godt at du skriver, for jeg tror du gør det som et led i dine egne overvejelse om dit forhold.
Og det var godt at der var nogen omkring jer der kunne stoppe ham, så du ikke kom alvorligt til skade.
Jeg tænker at dine venner er bekymrede for dig og derfor siger de til dig, at du ikke skal gå tilbage til din kæreste.
Men valgte er jo dit og du skal afgøre om du stoler på ham, og om du vil have et forhold til ham.

Det er fint at din kæreste har taget ansvar og talt med dine forældre, og jeg tænker at der er noget der tyder på at din kæreste ikke kan tåle at drikke, for det er i de situationer at han mister kontrollen og bliver så vred. Hvem er han mon i virkeligheden så vred på ? Eller hvad er han så vred over ?
Jeg tror at din kæreste vil have godt af at tale med en psykolog/terapeut. Din kæreste kan henvende sig til sin egen læge og fortælle ham hvad der er sket og få en henvisning. Måske er det det som du mener når du skriver at han vil gå i vredesbehandling.

Og jeg tænker at din usikkerhed om din kæreste vil være voldelig igen, kun kan blive afklaret ved dine tanker og samtaler med ham.
Jeg ved ikke hvad du mener når du skriver at han har haft et par udbrud tidligere. Hvordan har de udbrud været ? Er du blevet skældt ud, talt dårligt til, truet ? Var du bange ? Er du begyndt at undlade at gøre ting, for at din kæreste ikke skal blive vred ? Er der emner du ikke taler om ? Er der fester du ikke går til, venner du ikke ser ?
For hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, så er du i et forhold hvor din kæreste har kontrollen, fordi du er bange for at gøre noget der ikke passer ham og som kan tænde vreden.

Alt det ved kun du og det er de ting som du skal overveje.
Du kan også skrive til vores chat og tale mere om hvordan du og din kærestes forhold er.
Mange hilsner Herdis