Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

27/09/2023

Jeg synes det er ubehageligt, og jeg skal trøste min lillesøster.

Det er ikke fordi han slår os. Men hvis vi gør noget så skriver han ned. Også har han en slags pind, til at nærmest ramme vores fingre eller skulderen med og det gør han i weekenden. Altså læser på listen og tæller. Jeg synes det er ubehagligt og min lillesøster bliver ked af det, så at jeg skal trøste hende.

Svar

Hej,

Mange tak for dit brev!

Du fortæller, at en person skriver ned på en liste, når dig og din søster gør noget forkert. Personen har en slags pind som nærmeste rammer jeres fingre og skuldre. Du fortæller, at du skal trøste din lillesøster som bliver ked af det.

Ud fra dit brev kan jeg ikke tyde hvem der udsætter jer for disse ting, og præcis hvad og hvor meget I bliver udsat for, men du skriver at det er ubehageligt.

Det ikke er meningen at du skal trøste din lillesøster. Det er der nogle voksne der skal gøre. Har I nogen I kan tale med om det her med? Nogen i jeres familie eller en god lærer eller pædagog som kan snakke med det her om?

Vi vil også rigtig gerne hjælpe dig og din søster! Du er meget velkommen til at skrive ind til vores chat mandag-fredag mellem kl. 17-20 eller ringe til vores telefon mandag-torsdag på samme tidspunkt.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Mvh
Bryd Tavsheden