Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Dreng
17
22/10/2019
Ekskæresten er ikke god for mig
Hej
Jeg mødte en dreng inden sommerferien, som jeg havde noget med indtil for en måned siden, hvor mine forældre fandt ud af det. Han var ikke god for mig, og det vidste jeg egentlig godt inderst inde. Nu har jeg ingen kontakt med ham længere og jeg sluttede det jo helt pludseligt, eftersom jeg heller ikke måtte være sammen med ham for mine forældre, men han ved jo ikke en skid om det, og forstår nok ikke hvad fanden der skete. Det startede efter han hentede mig en nat, hvor han var sur og mine forældre var ved at ringe til politiet fordi de ikke vidste hvor jeg var henne + ikke kunne få fat på mig. Da jeg kom hjem skulle jeg fortælle alt. Jeg har fået nyt nummer, og blokeret ham overalt nu, men han har lavet en Instagram, hvor han skriver til mig noglegange, men han ved ikke jeg kan se beskederne, fordi jeg ikke har accepteret. Jeg tænker på ham hverdag, og er ikke kommet over ham. Det er virkelig hårdt, for jeg føler jeg sidder fast og alt føles så meningsløst nu. Selvom han ikke behandlede mig ordenligt, savner jeg ham stadig. Har hverken lyst til at gå i skole eller noget nu. Hvergang jeg har haft det okay i nogle dage, så ligepludselig får jeg det elendigt. Ville ønske jeg aldrig havde mødt ham, for kan ikke komme videre i livet. Det som om mit liv tog en 190* drejning og jeg var aldrig hjemme og alt var så anderledes. Jeg har bare lyst til at komme langt væk, og bare prøve at glemme alt. Andre gange er der bare en vrede i mig, hvor jeg får lyst til at gå helt amok og hvis jeg så ham, så skælde ham ud, men det kan jeg ikke. Jeg må heller ikke rigtig være ude længere, pga mine forældre er bekymret for hvis han ser mig og der så sker noget. Politiet har også været indblandet, men jeg har bare sådan tit også overvejet bare at gå tilbage til ham, fordi jeg føler alligevel jeg aldrig kan blive som den gamle jeg igen. Jeg er en helt anden efter jeg mødte ham. Men vælger jeg ham, mister jeg min familie på det. Føler jeg lever for ingenting, og hver nat jeg skal sove ligger jeg og tænker på ham indtil jeg falder i søvn. Jeg er bange for han gør min bror noget en dag, for han har truet mig med sådan nogle ting før. Det værste er bare at mine forældre er så bekymret, jeg fkn hader det for så slemt er det heller ikke, men jeg har bare ikke fået lov til at afslutte det selv, for det var jo på en måde mine forældre. Men jeg er ved at gå amok noglegange, fordi det er en overreaktion af mine forældre, og får bare lyst til at pakke en kuffert skride og tage tilbage til ham eller bare flytte ud. Jeg hader bare det her, i løbet af en dag kører alle tankerne igennem mit hovede, og jeg får bare sådan lyst til at lade ham vide det hele men så går han jo amok på mine forældre, men det også dumt hvis jeg gør, for jeg ville jo aldrig komme kærester med ham, for jeg vidste det ville blive slemmere og slemmere, men jeg hader bare at jeg elsker ham. Kommer jeg nogensinde videre på den her måde? Jeg har bare sådan lyst til at skrive til ham men jeg må ikke, og mine forældre ved ikke rigtig at jeg stadig har følelser for ham og at det var sådan fra min side. Men de stoler slet ikke på mig efter alt dette, så gider bare blive taget i noget, som jeg har lovet at lade vær med. Jeg er bange for han gør noget dumt og kommer i fængsel for Mine forældre melder ham sku, hvis han gør noget når han ser mig eller sådan noget. Føler jeg mangler at få gjordt noget men ved ikke hvad, sidder tilbage med en følelse af tomhed og at det alligevel ikke helt er afsluttet.
Kære Pige på 17 år
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til os.
Jeg kan rigtigt godt forstå, at du synes, at det er en svær situation du er havnet i. Jeg tænker, at du har taget en rigtig beslutning ved ikke at se ham. Vores erfaring er, at typer som ham ikke ændrer sig, med mindre de selv vil, og ud af det du skriver, er der ikke noget, der tyder på, at det er noget han har overvejet.
Du skriver selv, at du godt ved at han ikke er god for dig og ikke behandlede dig ordenligt, men at det var dine forældre, der stoppede forholdet. Det får mig til at tænke på om nogle af dine følelser for ham måske er en slags oprør mod dine forældres beslutning.
Jeg tænker også, at det vil være en god ide for dig at tale med nogen omkring de udfordringer og problemer du har. Måske har du nogle gode venner/veninder eller der er en voksen eksempelvis en lærer eller pædagog du kan tale med omkring dine problemer og følelser. Hvis du har lyst, er der også muligheden for at chatte med andre unge som kan have samme udfordringer som dig på GirlTalk.dk eller headspace.dk
Kærlig hilsen
Martin