Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

19

Dato

31/10/2023

Min sidekammerat slår og sparker

Jeg har en sidekammerat i min klasse som slår og sparker mig hele tiden nærmest. Jeg er bange for at tale om det til andre

Svar

Kære dig

Tak for dit brev. Det er rigtigt vigtigt, at du får sat ord på dine følelser, og det er rigtig sejt af dig, at du vælger at skrive.

Din situation lyder ubehagelig, og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at sige fra overfor.
Selvom du skriver, at du er bange for at tale om det med andre, vil jeg stadigvæk råde dig til at gøre det. Det kan være en fra din klasse, hvor du måske lige spørger til, hvordan han eller hun oplever det, der sker. Det kan også være en lærer, som du kan bede om hjælp til at få sagt fra overfor sidemakkeren. Jeg håber også, at du kan tale med dine forældre, og at de kan støtte dig.

Jeg håber, at jeg har inspireret dig til at række ud til en, som du stoler på.

Hertil kan du overveje, hvad det værste er, der kan ske, hvis du fortæller om din oplevelse. Overvej hvorfor du er bange for at tale om det. Jeg er sikker på, at de mennesker som du har i din nærmeste omgangskreds, vil være lyttende og forstående.

Når du finder modet til at sige det til nogen, kan I sammen finder ud af, hvordan du konfronterer sidemakkeren, så du kan fortælle personen, at du finder det ubehageligt.

Jeg håber, at nogle af mine råd kan bruges og du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive herind igen.

De bedste hilsner

Julie fra Bryd Tavsheden