Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

11

Dato

09/11/2023

Mine forældre skændes og min far råber. Er det psykisk vold?

Hej min forældre skændes og min far råber. Hvordan ved man om det psykisk vold?

Svar

Hej,

Mange tak for dit brev!

Du fortæller, at dine forældre skændes og at din far råber. Du spørger om det er psykisk vold. Jeg kan godt forstå at du er i tvivl, det kan også være svært at afgøre. Jeg skal bruge lidt flere informationer for at kunne afgøre om det du beskriver er psykisk vold, men jeg kan fortælle dig lidt om hvad psykisk vold kan være:

Psykisk vold er den vold, der begås gentagne gange med ord, som søger at kontrollere, manipulere, nedgøre, tilsvine eller styre din adfærd og identitet.

Det er derfor ikke en hændelse, men noget der sker gentagne gange. Psykisk vold kan handle om at blive styret af sine forældre og fx ikke selv få lov til at træffe sine egne valg, såsom hvilke venner man vil se og hvilket tøj, man ønsker at gå i.

Om det er psykisk vold eller ej, lyder det i hvert fald til at det er noget du tænker over, hvilket jeg sagtens kan forstå. Det er bestemt ikke rart når ens forældre skændes. Er det noget du har prøvet at snakke med dem om? Måske du kan fortælle din far om hvordan du har det, når han råber? Hvis du har prøvet det og det ikke har hjulpet, har du måske en anden du kan snakke med? En god ven, et familiemedlem eller en sød lærer?

Du er også altid velkommen til at skrive eller ringe til vores rådgivning. Vores chat er åben mandag-fredag mellem kl. 17-20, og vores telefon er åben mandag-torsdag i samme tidsrum.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar!

Mvh
Bryd Tavsheden