BREVKASSE

Pige

28

24/10/2019

Kan ikke slippe kæreste.

Jeg forstår det virkelig ikke.
Min kæreste gik fra mig i marts. Vi havde lejlighed sammen som blev opsagt og har set hinanden og sovet sammen lige siden han gjorde det forbi. Jeg har tigget og bedt ham og kæmpet en kamp for at få ham tilbage. Han har behandlet mig så dårligt og været fuldstændig ligeglad med mig og alligevel indimellem givet mig små forhåbninger og kærlighed der kun har fået mig til at fortsætte min desperate kamp for at få ham tilbage..
Han behandler mig så skidt og har slettet mig og blokeret mig men alligevel bliver jeg ved ed at kontakte ham.
Jeg oprettede en ny e-mail og skrev til ham og han ville gerne se mig og vi hyggede som vi plejer i to dage. Indtil han igen nu er pisse kold og ligeglad og ikke vil svare mig.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg er så besat af ham? Mine dage føles så lange at komme igennem og jeg kan ikke stoppe med at bombe ham med alt hvad jeg rummer.
Det piner mig og jeg er aldrig rigtig glad længere. Jeg føler mig kun glad når jeg hører fra ham.
Jeg elsker ham helt åndssvagt samtidig med det knuser mig at han kan finde på at være så ond ved mig når alt jeg gør er at vise min kærlighed.
Hvorfor har han det behov for at hade mig? Hvorfor bliver jeg straffet for at elske ham? Hvorfor har han behov gor at behandle mig så dårligt når han kan se hvad det gør ved mig? Hvorfor bliver jeg ved med at kæmpe for noget der alligevel ikke vil mig? Hvorfor kan jeg ikke give slip på ham? Jeg ved jo godt at jeg fortjener bedre. Jeg ved godt det er forkert og jeg ved også godt at jeg burde give slip og komme videre.. men hvorfor kan jeg så ikke slippe ham? Hvorfor bliver jeg ved med at kime en ned der alligevel ikke er god for mig? Jeg forstår det virkelig ikke.

Jeg forstår ikke hvordan man kan miste sig selv så meget i forholdet til et andet menneske der alligevel ikke vil en det godt.
Jeg hænger fast i noget som slet ikke er længere.
Jeg har forsøgt alt. Forsøgt at flytte mit fokus på alt muligt andet i hverdagen men det hjælper ikke. Jeg har det af helvede til uden ham i mit liv uanset hvor led og ligeglad han er med mig. Det er forfærdeligt .
Specielt når han siger han stadigvæk elsker mig.
Jeg finder jo håb i ALT! Og hænger mig i fortiden da alt var godt.
Hvorfor kan jeg ikke slippe det og begynde at se frem af? Alt jeg ønsker mig er jo ham og den fortid hvor alt var godt. Men jeg ved jo godt det ikke kommer tilbage og at vi aldrig finder sammen på den måde igen.
Jeg ville stadigvæk bare ønske han ville mig igen. Hvor ville jeg dog ønske han ville mig igen. Det er hårdt det her.

Kære pige på 28 år.
Tak for dit brev og dine tanker.
Du skriver at din kæreste har brudt jeres forhold, efterfølgende har han behandlet dig dårligt og og alligevel vil du holde fast og forsøge at fastholde jeres forhold.

Du stiller en række spørgsmål som kun du selv kan svare på.

Jeg har svært ved at finde ud af om din kæreste har udsat dig for psykisk vold, eller om hans adfærd er en måde at forsøge at slutte forholdet.
Jeg kan godt forstå at du bliver forvirret når han så alligevel vil se dig og siger at han elsker dig.
Det kunne tyde på at han enten udnytter dig eller selv er forvirret.

Hvad vil du ? Hvordan synes du at et kærlighedsforhold skal være ?
Sådan som jeres forhold har været, er det sådan du ser dig selv i mange år fremover ? Skal en familie med børn dannes på det grundlag som I har ?
Når jeg stiller dig de spørgsmål er det for at få dig til at tænke på dig selv. Jeg læser at dine tanker er på ham, jeg vil anbefale dig at sætte fokus på dig selv.
Det vil tage tid at komme over et forhold, det kræver måske mange snakke med venner, mange gåtur og også gråd. Men jeg tænker at du skal arbejde med at frigøre dig og finde frem til dine ønsker for fremtiden på dine præmisser.
Jeg håber at du kan bruge mine tanker til at passe på dig selv.
Mange hilsner Herdis