BREVKASSE

Pige/kvinde

22

13/01/2024

Jeg forstår ikke en brik af, hvorfor jeg var så desperat efter at blive i forholdet, efter episoder, hvor jeg var udsat for grove ting.

Bange for min ekskæreste og hendes familie
Hej.
Jeg er en kvinde på 22 år. Jeg er både til mænd og kvinder, og jeg mødte en kvinde, da jeg var 18, vi var sammen, i lidt over tre år, til jeg blev 21. Mine forældre var ikke glade for, jeg kom sammen med hende allerede fra starten af. Jeg var ung, naiv og godtroende, derfor lyttede jeg self. ikke til dem. Det første jeg blev udsat for var, min ekskæreste filmede mig på snapchat, hvor jeg stod og rystede med røven uden bukser på. Jeg vidste ikke, hun filmede det. Hun grinte ikke af det, da jeg gjorde det. Hun grinte til gengæld af det, da hun viste mig videoerne. Jeg fortalte hende, jeg hverken syntes, det var i orden eller okay, hun havde filmet det og endda på snapchat. Hun grinte bare videre, og svarede, det bare var fordi, det så mega sjovt ud. Jeg syntes pludselig ikke, det var spor morsomt længere, jeg følte egentlig bare, jeg blev gjort grin med, og jeg lignede en stor tåbe. Hun spurgte, hvorfor hun skulle slette det, og gjorde det ikke, da hun blev bedt om det. Jeg følte nærmest, jeg skulle bede og tigge hende om det, hvorefter hun slettede det, så vidt jeg ved. Er bange for, hun kan finde på at dele disse videoer, og hun i virkeligheden ikke har slettet dem. Derefter tog problemerne markant til. Hun begyndte at afvise sex hele tiden. Jeg følte, hun gjorde det for at straffe mig, hvis jeg spurgte hende ind til det, svarede hun bare, hun ikke havde lyst. Jeg spurgte hende, om vi ikke kunne tale om det/prøve at få det løst, da jeg efterhånden syntes, det var svært for mig, vores sexliv var dødt. Hendes modsvar var at ignorere mig, hvilket hun gjorde en hel aften og bare lod som om, jeg var luft. Jeg fik straks en skyldfølelse over at have presset hende til det. Hun ignorerede mig bare tit, hvis jeg prøvede at tale om det mindste problem, eller hun truede med at slå op, hvis jeg bragte nogen form for følsomt/problem i forholdet op. Jo mere, hun ignorerede mig, jo mere desperat blev jeg efter at komme i kontakt med hende. Det var som om, hun fremprovokerede voldsommere og voldsommere modreaktioner i mig, hver gang hun lod som om, jeg var luft eller truede med at ende forholdet. Jeg fik det værre og værre hver gang. Der resulterede desuden i, jeg blev usikker på, hvor jeg havde hende. Jeg stolede ikke på hende, overhovedet. Derfor blev det hårdt for mig, også når vi ikke havde skænderier, hvis jeg ikke hørte fra hende med det samme. Fordi, hun efterlod en frygt i mig om, der altid var en mulighed for, hun ville ende forholdet, eller hun ignorerede mig rigtig længe. Jeg reagerede på måder, hvor jeg ikke længere kunne genkende mig selv. Jeg blev også bange for, hun var utro, fordi hun tit lod som om, jeg var luft, når der bare var det mindste. Hendes mor vidste meget og havde hørt vores skænderier, men gjorde nul og niks. Moren stod bare på sidelinjen og så på, hun blandede sig ikke. Min eks havde holdt mig i strakt arm allerede fra starten af, hvilket også gjorde mig usikker på hende, og ikke mindst mig selv. Min eks beskyldte mig tit for at udøve psykisk vold mod hende, hvilket jeg også følte, jeg gjorde, især når jeg blev bange for, hun ville ende forholdet eller slå op, hvis ikke jeg hørte fra hende 24/7. Det var ikke hver dag, jeg blev bange, hvis jeg ikke hørte fra hende lige efter, jeg havde skrevet. Det skete som regel kun, efter en dag, hvor hun havde ignoreret mig og behandlet mig som luft. En dag eskalerede tingene. Det var en dag, hvor jeg ikke var bange, hvis jeg ikke hørte fra hende, og følte, det var en af vores gode dage. Det started med, hun skrev, mine beskeder var åndssvage, selvom jeg ikke havde skrevet noget dårligt. Efterfølgende beskyldte hun mig for at være tiltrukket af børn, i vores messengerchat uden nogen grund, hvilket jeg blev chokeret over. Hun skrev, mine tanker var ulækre. (Som altid), var min modreaktion meget voldsom. Jeg skrev til hende, hun selv kunne være klam og grim. Derefter ignorerede hun mig totalt, hun havde heldigvis ikke slået op, men hun skrev, jeg ikke skulle komme i weekenden. Det gjorde åbenbart utroligt ondt, især fordi jeg i forvejen følte mig enormt svag, og mine følelser var kørt enormt psykisk ned. Følte, jeg var enormt afhængig af hende, jeg var så ulækker et menneske, ingen andre end hende ville være sammen med mig. Jeg ventede i hvad der føltes som en evighed på, hun kontaktede mig igen, og skrev, jeg kunne besøge hende alligevel. Det gjorde hun også efter meget lang tid. Hun skrev til mig, jeg bare kunne slå op, hvis det var det, JEG ville. Hun sendte endda triste goodbye GIF's. Hver gang hun ignorerede mig, undskyldte jeg rigtig mange gange, fortalt hende, jeg var ked af alt, jeg havde gjort og bed og tiggede om tilgivelse. Så kontaktede hun mig igen, efter mange, lange undskyldninger. Herefter skrev hun til mig, det jeg skrev til hende, var langt værre, end det hun havde skrevet til mig. Hun skrev desuden, hun var nødt til at ignorere mig, for at få en undskyldning fra mig. Hun mente, hun havde undskyldt overfor mig, men det havde hun ikke. Jeg var den eneste som undskyldte, når hun ignorerede. Næste dag, tog jeg over til hende, og vi havde fået løst problemet, troede jeg. Tonen var ihvertfald bedre. Dsv., fik jeg endnu et chok, da hun pludselig igen skrev til mig, hvordan jeg selv ville have det med at være i et forhold med en pædofil. Hun bare måtte leve med, hun havde en pædofil kæreste. Hvad jeg syntes om, hvordan det var. At have en kæreste som kunne lide tanken om, voksne var sammen med børn. Én beskyldning for noget så groft var åbenbart ikke nok, hun SKULLE åbenbart køre mig helt og aldeles ned i et meget mørkt hul. Hun kunne tit finde på, også i offentligheden, endda når vi var sammen med vores familier, hvis jeg bare nævnte én ting, hun ikke brød sig om at rulle øjne af mig, fortælle mig, hun ikke ville være i nærheden af mig, skubbe mig væk, gå væk fra mig og ignorere mig, hver gang, jeg kom i nærheden. Igen skulle jeg undskylde rigtig mange gange, før hun ville kendes ved mig igen. Efterhånden følte jeg, jeg gik på æggeskaller. Jeg var pissebangefor, jeg fik den kolde skulder, både privat, over tekst og i offentligheden, hvis jeg bragte et forkert emne op eller sagde noget, hun ikke kunne lide. Det prøvede jeg derfor at undgå, men der var self. ikke altid, jeg var klar over, hvad hun blev sur over, jeg havde gjort/sagt, derfor skete det på ugentlig basis alligevel. Under skænderier, kunne hun finde på at gå meget aggressivt forbi mig, skubbe en stol ud foran mig, råbe og skrige af mig, hvorefter hun smækkede med dørene i hovedet på mig. Jeg blev efterhånden mega bange og utryg i forholdet. Jeg blev mere og mere desperat efter, hun skulle tale til mig, når hun gav mig den kolde skulder. En aften, cuttede jeg, hvilket jeg fortalte hende, fordi hun igen lod som om, jeg ikke var der. Jeg græd, trynede hende om at tale til mig igen, og fortalte hende, jeg ikke var tryg i forholdet mere, og jeg gerne ville ud af det. Følte, jeg reagerede i totalt afmagt, hun råbte og skreg, hvis jeg ikke var glad i forholdet, kunne jeg forhelvede bare skride hjem. Hun ignorerede mig også, da jeg cuttede. Hun var fuldkommen ligeglad. Hun kunne finde på at råbe af mig "er du dum eller hvad". Jeg forklarede hende, det sårede mig dybt, og om hun ikke ville love, hun ikke gjorde det en anden gang. Det svarede hun ikke på, og det gentog sig alligevel. Hun beskyldte mig for at være psykisk voldelig overfor hende, fordi det efter hendes mening var psykisk vold, når man cuttede fordi ens partner ikke ville svare. Men hun havde jo ignoreret mig totalt i mange timer, som en straf, følte jeg. Tingene blev værre, forholdet sakkede heldigvis også mod enden. En dag, efter et skænderi, hvor hun igen ignorerede mig totalt i lang tid, gik jeg til sidst over til hende om aftenen. (Det skal lige siges, jeg på dette tidspunkt i en længere periode havde prøvet at ende forholdet, hvor hun jo råbte og skreg, jeg bare kunne skride hjem, hver gang), derfor var det svært at komme ud af). Jeg bankede og sparkede på hendes dør hele natten, fordi, jeg ikke følte, jeg blev hørt. Prøvede endda at låse mig ind med en hårnål. Samtidig sendte jeg både SMS'ER videobeskeder og lydopkald, hvor jeg forklarede, forholdet ikke fungerede længere. Om morgenen, da hun åbnede døren, håbede jeg af en eller anden grund, hun ville lukke mig ind. Hun ignorerede mig fortsat, og faren var kommet for at hente hende. Derfor gik jeg bare over til mig selv. Derefter skrev hun, forholdet var slut, og vi ikke skulle være sammen længere. Jeg blev desperat efter at komme tilbage til hende, tiggede om hun ville tage mig tilbage. Denne reaktion er jeg meget forvirret over, eftersom jeg længe havde fortalt hende, jeg ville ud af det. Det samme skete, da hun beskyldte mig for at være pædofil. Der blev jeg også desperat efter, hun skulle sige, jeg kunne besøge hende alligevel. Begge dele gør mig så forvirret, for jeg forstår ikke, hvorfor jeg var desperat efter at besøge hende og fortsætte forholdet, efter hun beskyldte mig for at være pædofil. Og hvorfor, jeg selv længe havde prøvet at afslutte det to år efter, og da hun selv slog op, ville jeg tilbage igen. Den efterfølgende dag havde jeg det rigtig dårligt, hun truede med at kontakte politiet omkring mig. Jeg ringede til hendes mor, som var rigtig sur på mig, (heldigvis var det en kort samtale). Moren afsluttede samtalen med, hun godt forstod, hvis jeg havde det rigtig skidt med mig selv. Derefter skrev jeg til morgen, min eks havde filmet mig uden bukser, og om hun ikke kunne love, det ikke blev delt. Skrev også til hende, hvad jeg var blevet beskyldt for. At jeg var beskyldt for at være pædofil. Fordi, jeg blev simpelthen så rasende, moren havde hørt rigtig mange af vores skænderier, i starten af forholdet, hvor min eks boede hjemme. Moren havde alle årene bare vendt det døve øre til. Den sidste samtale med hendes mor, var det som om, moren var sur på mig over, det det var sket, som om hun støttede sin datter i, jeg var den store synder i forholdet, og jeg skulle virkelig have det skidt med mig selv, når JEG er blevet udsat for grusomme ting af min eks. Jeg går stadig med en kæmpe angst og vrede over, hvordan både min eks og hendes mor har behandlet mig. Er bange for at se dem på gaden, da jeg simpelthen tror, jeg får et kæmpe angstanfald, jeg er mega forvirret omkring, om jeg er blevet udsat for psykisk vold, reagerede med "reactive abuse", min eks brugte mod mig, om jeg er den store syndebuk i det hele, eller om de kan finde på at melde mig til politiet, og jeg kan ryge i fængsel. Har virkelig brug for hjælp, da disse negative konsekvenser af at have været omgivet af disse mennesker i tre år, gør alle disse følelser og tanker værre. Jeg er skrupforvirret, når jeg tænker tilbage på mit gamle forhold, og jeg forstår ikke en brik af, hvorfor jeg var så desperat efter at blive i forholdet, efter episoder, hvor jeg var udsat for grove ting. Jeg kan ikke se klart, når jeg tænker tilbage på det, og jeg går hver dag med en kæmpe skyldfølelse.
Mvh.
En meget bange og muligvis gaslightet 22-årig kvinde.

Kære du,

Først og fremmest vil jeg gerne beklage at du først får svar nu. Vi har drøftet dit brev internt og ville gerne give dig det bedste svar vi kunne.

Jeg får først og fremmest lyst til at fortælle dig, at jeg bliver rørt på dine vegne, når jeg læser dit brev. Det er for mig tydeligt, at det her forhold har været rigtigt svært for dig at være i og til tider følelsesmæssigt smertefuldt. Det er jeg ked af på dine vegne. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret omkring forholdet, dine egne reaktioner og alt det der ligger omkring sådan et forhold.

Jeg vil gøre mit bedste, til at give dig et svar kan bruge til noget konstruktivt - det fortjener du!

Den måde du beskriver jeres forhold, lyder for mig som et usundt forhold. Et usundt forhold definerer vi som et forhold, hvor man føler kontakten mellem hinanden er urtyg, man hele tiden skal gå på æggeskaller, hvor tilliden ikke er sikker, hvor man ikke snakker om hvilke følelser der opleves i relationen og helt generelt, hvor forholdet gør en deprimeret. Jeg får et billede af, at i to har haft sindssygt svært ved kontakten mellem jer - og stadig hold rigtigt meget af hinanden. Det gør sådan nogle forhold enormt svære. Det er jeg ked af på jeres vegne og det kan godt fylde efter forholdet er afsluttet.

Når det kommer til, hvem der har været voldelig i forholdet, så kan jeg læse mig til, at i hver især vurderer at den anden part har været voldelig. Der er i hvert fald beskyldninger heromkring. Jeg har brug for en samtale med dig, før jeg kan vurdere om du har været udsat for vold, fordi jeg har brug for at stille en del spørgsmål heromkring. Det kan jeg godt forstå, kan være frustrerende at læse, fordi du leder efter svar - derfor skal du læse rigtigt godt efter til sidst i mit svar, hvor jeg fortæller dig lidt mere om, hvad du skal gøre nu.

Når det kommer til psykisk vold, så kigger vi generelt efter mønstre, magt, skæve relationer og identiteter. Grunden til at vi gør det, er fordi at konsekvensen af være udsat for manipulation, nedgørelser og kontrol gør noget ved os. Det ændrer på den måde vi ser os selv på og den måde vi forstår os selv i relation til vores omverden. Og den påvirkning går ikke væk, når forholdet slutter. Det kan skabe forvirring, tvivl, angst, stemmer opleves i hovedet som ikke helt er ens egne. Kan du mon genkende det jeg skriver?

Det tror jeg måske at du kan. Derfor er det så vigtigt, at du også får noget hjælp nu. Det mest afgørende er, at du snakker med nogen. Nogen du kan føle dig tryg ved. En mor, en far, måske en veninde eller en anden? Har du sådan en i dit liv?

Det næste der er vigtigt, er at vi får kigget nærmere på hvorvidt der har været vold til stede i dig og din eks forhold Som sagt, så kan jeg ikke afgøre det på baggrund på af dit brev - men det er der en del der tyder på. Jeg vil derfor bede dig om at ringe/skrive til vores chat/tlf en aften du har fri. Den er åben fra kl. 17-20 hver mandag-fredag. Her sidder voldsfaglige rådgivere som kan gøre dig klogere på volden - og henvise dig videre til et tilbud, som kan hjælpe dig!

Jeg kan godt forstå, at det hele føles magtesløst lige nu. Men du skal vide, at du ikke er alene. Vi er her for dig. Håber vi hører fra dig igen. Pas godt på dig selv.

De bedste hilsner, Anders