Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Anden kønsidentitet

19

Dato

16/01/2024

Er det mærkeligt at være ked af det over at ens forældre skændes hvis man selv er voksen?

Er det mærkeligt at være ked af det over at ens forældre skændes hvis man selv er voksen?

Svar

Hej med dig!

Nej det er slet ikke mærkeligt. Når man vokser op som barn, så er man afhængige af sine primære omsorgsgiveres kærlighed (forældre for de fleste). Når de skændes, så fortæller det barnet, at her er noget galt - måske mister jeg deres kærlighed?

Vi holder aldrig op med at være barn af nogen, selvom vi bliver voksne. Så vi kan blive ramt på samme måde, som vi gjorde som børn.

Jeg synes du skal skrive til os på chatten, så vi måske kan hjælpe dig med, hvordan du kan håndtere at dine forældre skændes. Ellers kan vi finde ud af hvor du kan få hjælp til det.

De bedste hilsner, Ander