Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

13

Dato

25/01/2024

Svær med crush

Kan du skrive om svær med crush?

Svar

Kære du

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig, men i første omgang kan jeg fortælle dig, at det at have et crush på en anden person kan fylde utroligt meget og måske endda mere end man ønsker.
Det kan fylde meget fordi man måske ikke har kontakt med vedkommende, men alt det man oplever får en til at tænke på vedkommende. Det kan jo være dejligt, men det kan også være frustrerende og man kan blive ked af det, fordi du netop ikke ved, hvad den anden tænker om dig, og om den anden måske også har et crush på dig.

Det kan også være, at den man har et crush på ved det, men ikke selv har et crush på dig, og det kan derfor være at vedkommende ikke er særlig sød over for dig.

Det jeg skriver her er mit bedste svar til dig på nuværende tidspunkt, da jeg kun har din korte sætning at gå ud fra.

Men jeg vil gerne slutte med at fortælle dig, at hvis du på nogen måde oplever, at dit crush behandler dig på en måde, som du føler er et fysisk eller psykisk overgreb, så må du meget gerne kontakte os på vores chat, så vi sammen kan finde ud, hvad du kan gøre. Det er nemlig det, vi er rigtig gode til at hjælpe med her hos Bryd Tavsheden.

Pas på dig selv!

Varme hilsner
Bryd Tavsheden