BREVKASSE

Pige/kvinde

16

31/01/2024

Mine forældre har altid været efter mig, og jeg har oplevet seksuel overgreb fra morfar.

Da jeg var minder har mine forælder altid vart efter mig og min søster og har vart lidt hård i sproget det har altid vart mig der blev kaldt for det dårlig og dume barn og hvis der var sket noget der hjemme om ting var gårt i stykker eller om det blev væk fik jeg skyld for det og min søster har vart det gylde barn for der er en slags dirgnosse på hendene men de hvis ikke hvad det var så jeg var den der fik skyld og blev råbt af og jeg følte at jeg aldrig kunne vare arlig med mine forælder og jeg hved det lort og forkedt men jeg for 2-3 år siden åbnet op om seksual overgreb fra min morfar han vil rør mig på min krop og han sage han holdte af mig og elsker mig og jeg har prøvet før at sige det til min mor for hun har levet med ham siden hun var ung og jeg har hørt hvodan han virklig kunne vare over for min mor og mormor og jeg sage hvad han gjorde mod mig og hun sage han “bare” holdt af mig men jeg hade det ubehaligt rundt ham og så da jeg enlig gik til en veninden hvor hun sage jeg børe snakke med en voksen om hvordan jeg virklig hade det inde i og jeg hade oplevet. Jeg gik så til en lærer og hun underberatet det til kommunen om min forælder fik det også at vide og jeg fik skylde for det helle og fik at vide at min morfar bare elskede mig men aldrig mente det på en dårlig møde og jeg sad og var ked af det at går til en lære og spør om hjælp. Alt jeg har gjordt og sagt de sidste par år har jeg føget skylden for og min forælder bliver næmt sur på mig og de giver mig skyld for det meste også da jeg følte mig tryk og sage jeg lave selvskade på mig selv der sage min far at det var for opmærksomheds skyld og jeg sage det var forde at jeg ikke hade andet at gør med mine følser jeg blev mobbet og hade det dårligt med mig selv og jeg hade løst til at dø og jeg vist hvis jeg gjorde selvskade vil jeg ikke vare ked at det over det men jeg følte mig glad efter jeg gjord det men skolen blev vare med mobbeningen at jeg tog nogle stor mængder smertestillende for at fjerne den smerte jeg hade inderst inde og ikke vil se det i øjnen og jeg sage det til mine forælder jeg hade brug for hjælp og det gav mig skyld for at stardet det hel og gårde det mod mig selv men de var der til skole møder og min mor har vart min klippe for det meste men det har vart min far der har inorater mine problemer.

Kæreste du,

Mange tak for dit brev!

Jeg beklager det sene svar. Vores system har drillet.

Jeg vil til en start gengive din fortælling, for at sikre at jeg har forstået den rigtigt.
Du fortæller, at du ikke har et nemt forhold til dine forældre. De kalder dig grimme ting som at du er dårlig og dum, og giver dig skylden for det meste. Derudover fortæller du, at du har været udsat for et seksuel overgreb af din morfar, som du fortalte din veninde og lærer om. Din lærer har indberettet det til kommunen, hvilket dine forældre blev sure over. De fortalte dig at det seksuelle overgreb var tegn på kærlighed.
Du fortæller, at du bliver mobbet, og at du selvskader og har haft selvmordstanker. Du fortæller også om en episode, hvor du tog en stor mængde smertestillende. Efterfølgende sagde dine forældre, at du selv var skyld i det.

Først og fremmest vil jeg sige, at det lyder som nogle ubehagelige ting du har været udsat for, og noget som ingen fortjener at opleve!

Det er slet ikke i orden det din morfar har udsat dig for. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er udtryk for kærlighed, og det er faktisk ulovligt. Jeg synes det er så sejt, at du har fortalt din veninde og din lærer om det. Det er så vigtigt at snakke med nogen om det, ellers kan man gå og føle sig helt ensom. Når det så er sagt er den måde dine forældre har mødt dig på ikke i orden. Det er dine forældres ansvar at skabe tryghed og hjælpe dig. Det er ikke i orden at give dig skylden, for ting du ikke har kontrol over. Det er vigtigt for mig at sige, at det bestemt ikke er din skyld! Det er svært for mig helt at afgøre din situation ud fra dit brev, men noget kunne tyde på at du bliver udsat for psykisk vold.
Psykisk vold er den vold, der begås gentagne gange med ord, som søger at kontrollere, manipulere, nedgøre, tilsvine eller styre din adfærd og identitet.
Det er derfor ikke ´en hændelse, men noget der sker gentagne gange. Det du skal være særligt opmærksom på, er at den psykiske vold sætter sig som et usynligt mærke på din krop – man kommer til at tage det ind, og tro på det.

Selvskade, selvmordstanker og forsøg er desværre almindelige konsekvenser af at være udsat for psykisk og seksuel vold. Ikke desto mindre er det alvorligt. Det er vigtigt at få bearbejdet de ubehagelige og traumatiske oplevelser, du har oplevet. Hemmeligholdelse af volden kan medvirke til ensomhed, idet man kan forsøge at skabe afstand til andre for at undgå, at de kommer for tæt på og opdager volden. Det kan fx være gennem en udadreagerende adfærd, som måske kan være det du beskriver som at være uartig.

Har du mulighed for at snakke med din lærer om hvordan du går og har det igen? Vi vil også rigtig gerne hjælpe dig! Vi har et samtaleforløb herinde hos os. I vores samtaleforløb, får du din helt egen rådgiver, som du kan tale med, gratis og anonymt. Vi hjælper dig med at bearbejde dine oplevelser, få styr på tanker og følelser og giver dig konkrete råd, til hvad du kan gøre i netop din situation.
Hvis det kan virke lidt uoverskueligt lige nu, vil jeg opfordre dig til at kontakte vores anonyme rådgivning. Vores chat er åben man-fre kl. 17-20, og vores telefon er åben man-tor kl. 17-20.
Jeg håber, at vi hører fra dig igen. Du fortjener at få det godt!

Mvh
Bryd Tavsheden