Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
32
30/10/2019
Bekymret storesøster
Hej. Jeg skriver på vejene af min 15 årige lillesøster, da hun pt har det alt for dårligt mentalt.
Sagen er den, at min lillesøsters far terrorisere min søster mentalt fordi han mener min mor manipulerer med hende pga hun simpelthen ikke har lyst til at "være" omkring hendes far og hans familie fordi de sviner vores mor til hver chance de får. Hun græder hver dag når han ringer og han råber af hende og bruger hende som talerør, min mor står magtesløs og ser til mens der bliver mindre og mindre af vores glade bekymringsfrie lillesøster. Hun står i en situation hvor hendes far truer hende med at ham og hele hans side af familien cutter kontakten med hende, og en pige på hendes alder burde efter min mening ikke bekymre sig om den slags. Så jeg og min ældre søster har simpelthen tænkt os at melde ham til børnforsorgen, men hvordan gør vi det?
Hej storesøster på 32 år
Mange tak for dit brev. Det er tydeligt at læse, at du er bekymret for din søster, og det er rigtig flot, at du gerne vil hjælpe hende.
Jeg kan godt forstå, at du og din ældre søster er urolige for din lillesøsters situation. Ud fra det du beskriver, så behandler hendes far hende dårligt og det lyder bestemt som en meget usund relation.
Du skriver det ikke, men det lyder som om jeres mor er skilt fra lillesøsters far ? Og bor hun i så fald hos mor, og hvor ofte ser hun sin far.
Du stiller et konkret spørgsmål - man kan anmelde til Børneforsorgen.
Svaret er lidt anderledes, for der er ikke noget der hedder Børneforsorg og der er ikke tale om anmeldelser Men der er selvfølgelig nogle ting som I kan gøre.
Hvis samværet med far skal være mindre, så skal jeres mor rette henvendelse til Familieretshuset ( det er den tidligere Statsforvaltning) I kan ringe til dem og modtage vejledning i forhold til samvær mellem jeres søster og hendes far.
Eller I kan rette henvendelse til den kommune som jeres mor og søster bor i. Mange kommuner har på deres hjemmeside en formular der kan udfyldes.
Der kan I lave en underretning, det betyder at I underretter om et barn som I mener bliver udsat for en dårlig behandling og som har det svært.
En underretning behandles af socialforvaltningen og I skal vide at begge forældremyndigheds indehavere bliver indkaldt til møde om indholdet af underretningen. Det betyder at jeres søsters far også vil få de oplysninger som I skriver om.
Det kan være lidt svært at gennemskue hvad der er det bedste, så jeg vil anbefale at I ringer ind til os, så kan vi tale i telefon om hvad I bedst kan gøre.
Med venlig hilsen
Herdis