Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

16

Dato

31/01/2024

Jeg har ADD, angst og tvangstanker. Hvad kan det skyldes?

jeg er en pige med ADD jeg har haft lidt små angst fx for vand og har oplevet nogen ting som ikke er slemme men som har gjort at jeg for fysiske tvangstanker og suqkiske tanker om jeg ville alt muligt ondt mod mine venner og familie og klamt ved i hvordan det kan ske?

Svar

Hej,

Mange tak for dit brev!

Du fortæller, at du har ADD og døjer med angst, tvangstanker og generelt svære tanker.

Der kan være mange grunde til at det kan opstå. Du fortæller at der er sket noget, som har udløst det - måske svaret skal findes her? Det kan være rigtig hårdt at gå med disse ting alene, og derfor er det også vigtigt at få noget hjælp.

Det fremgår ikke ud fra dit brev om du har været udsat for vold. Hvis det er tilfældet vil vi meget gerne snakke med dig og hjælpe dig. Hvis det ikke er tilfældet, vil jeg anbefale at du kontakter din egen læge eller psykiatrien. Det er ikke meningen at du skal gå med så svære tanker alene.

Du siger, at du tænker på at gøre andre ondt. Der kan igen være mange grunde til at det forekommer. Noget vi gerne vil snakke med dig om. Er der nogen du kan tale med om disse tanker? En god ven, familiemedlem eller lærer?

Hvis du har eller kender nogen, der har været udsat for vold eller udsætter nogen for vold, er vores anonyme rådgivningschat åben man-fre kl. 17-20 og vores telefon er åben man-tor kl. 17-20.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mvh
Bryd Tavsheden