BREVKASSE

Pige/kvinde

16

06/02/2024

Min far har altid været meget hård i sproget

Hej.

Jeg skriver til jer, fordi jeg er rigtig i tvivl om hvordan jeg skal håndtere og forstå min situation.

Min far har altid været meget hård i sproget, og det er jeg altid vokset op med. Efter jeg er blevet ældre er jeg blevet mere bevidst om hvad der foregår herhjemme, og det går mig rigtig meget på. Han har egentlig altid været ret sur og hård i sproget, men det er blevet værre efter han de seneste par år er blevet syg. Han er nogle gange ret nederen mod min mor, han kan bl.a. finde på at kommentere på hvad hun spiser, ikke vil hjælpe hende med huselige opgaver og give hende skylden for alt.

Min lillesøster har en diagnose og kan derfor være en stor mundfuld nogle gange. Han bliver oftest sur når hun bliver en mundfuld, han gejler det hele op og ender i sidste ende med at blive sur på os allesammen og gøre dumme ting. Han har aldrig slået os, men har taget fat i min lillesøster før. Jeg har dog aldrig oplevet at han har været nederen overfor mig, udover at han kan finde på at snakke meget nedladende, komme med "trusler" som fx. da jeg var lille sagde han tit "hvis ikke du rydder op på dit værelse, smider jeg alt dit tøj/legetøj ud" eller at han da jeg havde det dårligt mentalt ikke forstod mig, og han sagde at det var for at få opmærksomhed og at jeg bare bildte mig det ind.

En anden ting der går mig enormt meget på er at det kun er herhjemme han er sådan der. Ude i offentligheden leger mine forældre at der ingenting er galt. Derudover er min far enormt omsorgsfuld overfor andres børn og specielt børn med diagnoser, så jeg har altid lidt følt at det måske var mig der var problemet. Fordi hvorfor kan han behandle de andre børn så godt som han burde behandle os?

Når han bliver meget sur, tager han bilen og kører væk. En gang gjorde han det og sagde til min mor han ikke ville komme tilbage igen for alvor, men det gjorde han. Lige siden det har deres forhold været ødelagt, og mig med. Min mor har derfor også overvejet at blive skilt.

Da jeg var yngre døjede jeg med angst, jeg har efterfølgende døjet med spiseforstyrrelse, stress og andre mentale problemer. Jeg startede til psykolog, og har fået det bedre nu. Min psykolog sagde at jeg måske havde en autisme diagnose. Jeg har aldrig haft tegn på det, det er først efter problemerne herhjemme er blevet værre at jeg har vist tegn.

Jeg har aldrig rigtig snakket med nogen om det udover min kæreste og mor. Mest fordi jeg ikke ved hvilke konsekvenser det kan have, og fordi han til tider jo er fin, det har måske bare tage overhånd.

Men kan den udviklende autisme have noget at gøre med vold i hjemme?
Ville i mene at der er vold i hjemmet?
Hvordan skal jeg håndtere det?

Hej med dig

Tak for dit brev.

Du giver udtryk for at flere ting er svært derhjemme og det kan jeg virkelig godt forstå. Du skriver bl.a., at din far i din barndom har været ret sur hård og hård i sproget. Og så oplever du faktisk, at det er blevet værre de seneste par år - måske særligt overfor din mor. Det lyder ud fra dit brev, som om din far godt kan have tendens til at være ret urimelig og tale ned til dig og din mor. For eksempel skriver du, at han har fortalt dig i en periode hvor du døjede med dårligt mentalt helbred, at det var for at få opmærksomhed. Og det er i hvert fald ikke rigtigt, at det hænger sådan sammen, når man har det svært! Det synes jeg ikke er rimeligt, at han har sagt til dig.

Vi kan ikke ud fra breve bestemme om dét, I oplever derhjemme, er vold. Men jeg hæfter mig ved at flere ting i dit brev, som din far gør lyder hårdt og urimeligt - og derfor er vigtigt at tage seriøst! Jeg vil gerne oplyse om, hvad psykisk vold er. Psykisk vold betegner en voldsform, hvor man vedvarende og ofte bliver udsat for kontrol, manipulation eller tilsvinelser/nedgørende sprog. Psykisk vold kan handle om at blive styret af sin kæreste eller sine forældre og fx ikke selv få lov til at træffe sine egne valg, såsom hvilke venner man vil se og hvilket tøj, man ønsker at gå i. At være udsat for psykisk vold kan have alvorlige konsekvenser for ens psykiske helbred. Man kan for eksempel begynde at tage de hårde ord ind og tro på dem. På den måde kan volden have konsekvenser for ens selvbillede, f.eks. kan man føle, at man ikke evner at klare sig på egen hånd, at man har fortjent at blive behandlet dårligt, at man ikke kan gøre ting rigtigt selv eller ikke kan blive elsket af andre.

Flere ting i dit brev får mig til at tænke, at din far har svært ved at sætte sig ind i og give den rette omsorg til jer andre i familien. Og det vil jeg gerne understrege ikke er jeres skyld eller fordi I er problemet! Det er tværtimod helt fair at forvente, at forældre er der for hinanden og deres børn samt går op i at støtte sine børn i deres behov. Jeg kan forestille mig, at det i stedet er noget I din far, som gør at han bliver bebrejdende, sur og hård i sproget. Og det er altså kun din far, som kan gøre om på det! Desuden er det forældres ansvar, at støtte op om deres børns særlige behov, hvis de, som din søster, har en diagnose. Og det samme gælder, hvis børn oplever perioder med psykisk mistrivsel. Det er en del af det ansvar man tager på sig, når man bliver forælder.

Du giver udtryk for mange overvejelser og velreflekterede tanker. Det er super sejt, men fortæller mig også at din fars måde at være på kræver enormt meget mentalt arbejde fra dig. Det er vigtigt, at få talt med nogen om de ting, som er svære i ens nære relationer og som går én på i hverdagen. Og det forstår jeg godt, at din relation til din far gør! Har du mon talt med andre om det her? En du føler dig tryg ved? For eksempel talt med en tæt veninde eller din mor om, hvordan du har det med din far og hvordan dét som foregår derhjemme påvirker dig?

Du skriver også, at du har været i forløb med psykolog. Det er super sejt, at du selv har taget fat i hjælp, når du har haft det svært. Hvis du ikke går til psykolog for tiden kunne det måske være noget at overveje at gøre igen? Du skriver, at din far er syg og desuden skriver du, at din søster har en diagnose. Derfor kan du gå til lægen og få en henvisning til psykolog under den begrundelse som hedder "Pårørende til en fysisk/psykisk syg". På den måde vil du få mulighed for at opsøge en psykolog til en lavere pris. Der kan nemlig være mange problemstillinger og svære ting forbundet med at være pårørende. Desuden kan der være skam forbundet med at have det svært som pårørende og det er derfor vigtigt at give sig selv lov til at "passe på sig selv", når man har en syg nær relation.

Du spørger desuden om man kan udvikle autisme som følge af vold i hjemmet. Vi kan ikke svare på spørgsmål om diagnoser, da vi er specialiseret i voldsformer og rådgivning om vold. Jeg vil derfor henvise dig til at kontakte den psykolog, som du har talt med dette om eller kontakte din egen læge for at høre mere. Jeg beklager, at jeg ikke kan være til mere hjælp på dette punkt.

Jeg håber, at mit svar er til hjælp. Du er altid velkommen til at skrive i chatten man-fre, kl. 17-20, eller ringe til telefonen man-tors, kl. 17-20.

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden