Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

21

Dato

08/02/2024

Vil I hjælpe mig, så jeg ikke er bange for noget

Jeg har det svært og har ondt i maven
Fordi jeg startede skl flytte hjemmefra
De er jeg meget spændt og nervøs for
Jeg håber i vil hjælpe mig så jeg ikke skal være bange for noget

Svar

Kære du

Tak fordi du skriver til os hos Bryd Tavsheden og gerne vil have hjælp, så du ikke skal være bange for noget.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, og for at hjælpe dig bedst vil jeg foreslå dig, at du kontakter os på vores chat, så vi bedre kan forstå din bekymring og hjælpe dig med det, du er bange for.

Vi ved, at det at flytte hjemmefra kan virke svært, give ondt i maven og man er både spændt og nervøs. For det at flytte hjemmefra kan opleves som et spring ud i det uvisse for rigtig mange.

Når springet lykkes, altså ender godt, så kan netop det spring for nogle være den udfordring, der giver mod på og lyst til flere udfordringer senere i livet.
Men for nogle, der har haft andre udfordringer at håndtere tidligere i livet, kan netop det spring være det, der opleves som at kunne ende i noget svært - og de mennesker kan godt bruge en ekstra hånd inden de tager springet.

Hvis du føler, at vi kan hjælpe dig med dit spring og din flytning, så kontakt os endelig på vores chat, så vi kan forstå din bekymring og hjælpe dig.

Pas på dig selv!

Mange hilsner
Bryd Tavsheden