Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

13

Dato

12/02/2024

Min vens storebror får mange skæld ud derhjemme

Hej.
Det er fordi af jeg har en ven som har en storebror og vær gang kommer kommer hjem til min ven så bliver hendes mor sur på storebroren fordi han er sur så han må ikke være sur og jeg har ondt af ham, jeg har løst til at gøre noget men ved ik hvad

Svar

Hej

Hvor er din ven og din vens storebror heldig at have dig, som bekymrer sig om dem.
Jeg kan godt forstå din bekymring, og jeg kan også godt forstå, at det er svært for dig at finde ud af, hvordan du hjælper din vens storebror bedst muligt. Kan også godt forstå, at det er ubehageligt at se på at han ikke må være sur og at hans mor er sur på ham, hver gang du er hjemme ved din ven.
Lige umiddelbart tænker jeg, at det bedste du kan gøre, er at tale med dine forældre om din bekymring og bede dem om hjælp til, hvad du kan gøre. Så kan din vens storebror og mor få noget hjælp til at snakke sammen på en anden måde, så hun ikke hele tiden er sur på ham og ikke vil have at han er sur. Hvis du synes det er svært at tale med dine forældre om det, kan du også snakke med din lærer om det, en lærer som du har tillid til og som du synes du kan snakke med.
Det er vigtigt at tale med voksne om det der sker og at det ikke bliver en hemmelighed. Det er ikke meningen, at man som 13-årig skal være alene med sådan en vigtig bekymring.
Håber du kan snakke med din forældre eller en lærer og du er også meget velkommen til at skrive til os på chatten. Vi er her fra 17-20, alle hverdage.

Mange Hilsner
Joan, Bryd Tavsheden