Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

22

Dato

23/02/2024

Haft flere voldelige kærester.

Hej
Jeg har været udsat for vold, min eks kæreste ydet vold mod mig igennem næsten 3 år og har først nu meldt ham til politiet da jeg har frygtet hva han ville gøre… går hverdag og frygter ham, og får en masse billeder og videoer af alt han har gjort imod mig i hovedet….
Jeg frygter hverdag at min nye kæreste kunne finde på at gøre noget mod mig selvom han bestemt ikke er som andre…
Men har haft 3 forhold og alle 3 har været voldlige eller voldtægter…. Hva skal jeg gøre udover psykolog hjælp

Svar

Kære pige på 22 år.

Tak for dit brev. Det er så godt at du skriver og rækker ud efter hjælp.

Du har haft nogle voldsomme oplevelser og det er hårdt at have disse oplevelser. Så derfor er det godt at du kontakter os, det viser at du ved, at du kan få hjælp til at komme videre.

Og jeg forstår godt at du stadig har tanker og billeder af hvad du har oplevet. Heldigvis bliver disse ting mindre med tiden og vil forsvinde.

Jeg tænker at du har nogle oplevelser med tidligere kærester, som du skal have bearbejdet og som i fremtiden kan hjælpe dig til at navigere i dit forhold til din nye kæreste, så du kan blive opmærksom på hvad du har brug for i et forhold.

Jeg tænker at det er en god ide at tale med en psykolog om dine oplevelser. Du kan få gratis psykolog samtaler, da du er under 25 år. Du kan tage kontakt til din læge og få en henvisning. DU kan også kikke på nettet efter tilbud til gratis psykolog hjælp til unge under 25 år.
Desværre kan der være ventetid på psykolog, så jeg vil også anbefale dig at tage kontakt til os. Det kan fint passe sammen at tale med os og en psykolog.

Jeg synes du skal ringe til os, for vi kan tilbyde dig hjælp måske i form af samtaler. Og vi har også en chat som du kan skrive til.

Jeg håber at du vil tage kontakt til os, så at du kan lægge oplevelserne med de tidligere kærester, bag dig.

Mange hilsner
Brevkassen