Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

15

Dato

11/03/2024

Jeg selvskader og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, fordi jeg er bange for at min mor sender mig væk.

Jeg er slev skaden og skære nogle gange for dybt og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre
For jeg er bange for at min mor sender mig væk

Svar

Hej,
Mange tak for dit brev.

Det jeg læser er, at du har problemer med selvskade. Det virker på mig også som om, at du godt kunne tænke dit at gøre noget ved det og tale med din mor, men at du er bange for hvordan hun reagerer.

Først vil jeg sige, at det er sejt at du skriver herind.
Det kræver mod og selvindsigt, og det er ikke altid noget der kommer nemt.
Jeg vil også forsikre dig om at dine følelser har betydning. Du er bange for, at din mor vil reagere negativt og "Sende dig væk", frem for at udvise omsorg og støtte.
Dine forældres vigtigste job er at passe på dig, og sørge for at du har det godt og du fortjener bestemt at de reagerer med kærlighed og varme når du går til dem med et problem.
Det du fortjener allermest lige nu er støtte og omsorg, og et lyttende øre som kan hjælpe dig med at komme til bunds i hvorfor du har det som du har det.

Først og fremmest tænker jeg, at du med fordel kan forsøge at række ud til en voksen du er tryg ved. Det behøver hverken være en forældre eller et familiemedlem. Måske du har en sød lærer, en spejderleder eller en venindes forælder? Det de kan gøre, er at de kan tale dine følelser igennem med dig. Måske finder i sammen ud af hvad der ligger til grund for din selvskade, eller måske kan i tale om dit forhold til din mor.

Hvis ikke du er tryg ved at række ud til en voksen tæt på, kan jeg med fordel henvise dig til LMS.
De er et rådgivningstilbud der specialiserer sig med selvskade, og de kan altså i højere grad end os, hjælpe dig til at forstå dine følelser og reaktioner. De kan også hjælpe dig med at finde ud af hvordan du bedst håndterer din situation og så kan de garanteret også lægge en plan med dig, så du kan komme godt videre.
Du kan kontakte dem på telefon og på chat mandag-torsdag kl.13-17.

Jeg ønsker dig alt held og lykke.
De bedste hilsner,
Brevkassen