Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

16

Dato

24/03/2024

Kan børn seksuelt krænke, eller udøve seksuel vold på andre børn?

Kan børn seksuelt krænke, eller udøve seksuel vold på andre børn? Og kan det have samme effekt som seksuel krænkelse, eller seksuel vold fra voksne?

Der har været en del i medierne, om børn der gør ting mod andre børn og jeg har siden da tænkt en del over det og læst hvad jeg nu kunne finde på emnet.
Jeg synes dog, at jeg kun kan finde materiale om barnet der gør det og ikke barnet det bliver gjort ved, hvis det giver mening.

Jeg håber du forstår mit spørgsmål og på forhånd, tak for hjælpen!

Svar

Hej

Tak for dit brev.

Først og fremmest så kan jeg virkelig godt forstå, at den offentlige debat på emnet har sat nogle tanker i gang hos dig. Jeg er sikker på, at der også er andre, som har haft det på samme måde. Så det er sejt, at du sætter dig få at forstå, hvad der er på spil. Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig lidt videre ud fra den viden vi har.

Du spørger om børn kan krænke og udøve seksuel vold mod andre børn. Her er det korte svar ja. Hvis et barn overskrider et andet barns seksuelle grænser, så skal det tages seriøst af voksne omkring børnene. Det kan nemlig være voldsomt for et barn at opleve, men samtidig også svært helt at forstå. Samtidig med at børn kan opleve seksuel krænkelse som utryg, ubehagelig, mærkelig eller forkert, har børn heller ikke helt de samme forudsætninger som voksne til at forstå seksuelle handlinger. Så det er vigtigt, at barnet får den hjælp han/hun har behov for af nogle trygge og kompetente voksne for bagefter.

Du spørger også om det kan have samme effekt som, når voksne forgriber sig seksuelt på børn. Det er svært at komme med entydige svar om, hvilke effekter der følger for et offer for seksuelle krænkelser. Der er mange ting som spiller ind her og i alle tilfælde skal offeret tages seriøst i sin egen oplevelse og reaktion bagefter. Når voksne forgriber sig seksuelt på børn er der et tydeligt ulige forhold i både modenhed, seksuel viden og fysisk magt, som gør det til en meget alvorlig ting af flere årsager. Der er dog heller ikke ét af tilfældene, der er "mere acceptabelt" at et barn bliver udsat for. I begge tilfælde kan det være en oplevelse med store negative effekter for barnet.

På det her emne er der mange forhold at tage og mange nuancer. Der er også blevet brugt store ord i den offentlige debat, som jeg forestiller mig kan have gjort flere børn lidt nervøse og bange. Det er derfor vigtigt at understrege, at børn som udøver seksuel vold eller har seksuelt grænseoverskridende adfærd ikke er helt det samme, som når voksne er "voldtægtsmænd" eller "voldsmænd", som nogen har været ude og kalde dem. Børn har ikke den samme modenhed og de samme forudsætninger for at forstå, hvad de udsætter andre børn for. Derfor skal barnet her også have hjælp til at forstå deres egne handlinger og personlige grænser. Når et barn udviser seksuelt grænseoverskridende adfærd kan det faktisk også i nogle tilfælde være et tegn på at barnet mistrives på områder i livet og ikke får den rette støtte af voksne til at have det godt. Det er derfor også her vigtigt, at der er voksne som griber ind og ser på hvad barnet har brug for.

Jeg håber, at det har kunne besvare nogle af dine spørgsmål.

Du er altid velkommen til at skrive ind i chatten man-fre fra 17-20.

De bedste hilsner
Bryd Tavsheden