Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

14

Dato

10/04/2024

Jeg har ikke fortalt nogen hvordan jeg faktisk har det

Hej, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Jeg føler altid at jeg bliver set ned af, af alle, mest mine forældre. Hver gang jeg bare spørg om noget, det kan altid ænde med med at jeg får skeld ud, og nogle også gange får et lussing. Så det er grunden til jeg er altid så stille. Min far siger jeg skal bare fortælle ham når der sker noget i mit liv, og når jeg har brug for ham. Men jeg tør aldrig, er bange for der kommer til at ske noget, ved mig ellerr vores forhold. Han er ikke rigtig voldig , men hans ord kan godt skade mig, med at kalde mig for en luder eller en "fuxking kææling" også andre ord som "idiot" eller "fatsvag". Nogle gange har jeg det bare svært med at finde ordene til mine problemer, og har altid lært efter jeg har blevet ældre, er jeg bare blevet mere stille og aldrig fortalt folk hvordan jeg faktisk har det. Fordi jeg gider ikke lyde deprimeret, fordi det er jeg ikke. Men jeg har det bare svært, derhjemme og udenfor. Jeg har ikke fortalt nogen hvordan jeg faktisk har det, rundt omkring. Men jeg gør mit bedste at ignorer det, jeg vil gerne vide hvordan jeg måske kan ændre migselv, og få det bedre, på nogle måder. At have det nemmere med at være rundt omkring og få mere selvtillid i mig selv.

Svar

Hej,

Jeg er rigtig glad for, at du rækker ud. Det kan kræve et stort tilløb, at række ud og fortælle om hvordan man egentlig har det derhjemme. Det er stærkt af dig, at vælge at skrive ind.

Ud fra det du skriver, kan jeg forstå, at du blive slået af dine forældre derhjemme, og at de også snakker meget nedladende til dig. Du skriver, at du engang imellem får en lussing. Jeg vil gerne starte med, at fortælle dig, at det faktisk er ulovligt, at udøve vold mod sine børn i Danmark. Jeg kan godt forstå, at det er rigtigt svært for dig, og at det gør at du er meget stille.

Du skriver også, at din far engang mellem kalder dig "kælling" og "idiot". Jeg synes det er ret voldsomt, at høre, at dine forældre snakker sådan til dig. Det har du ikke fortjent, og ingen forældre bør tale til deres børn på den måde.

Jeg håber du ved, at du ikke har fortjent, at blive talt sådan til. Noget fortæller mig, at du godt ved, at du fortjener bedre. Du har nemligt valgt, at skrive ind, og den handling er der en stor styrke i. Det skal du virkelig vide!

Jeg synes det er vigtigt, at du fortæller nogen du stoler på, om hvordan du har det derhjemme. Det kunne være en lærer eller en pædagog, som du føler dig tryg med.

Hvis det føles helt uoverskueligt, er du meget velkommen til, at skrive ind til os på chatten. Du kan også ringe ind til os på tlf. +45 44 45 20 90. Det er helt anonymt. Her kan vi snakke lidt mere med dig om, hvordan du har det, og sammen finde frem til hvad vi kan gøre for dig.

Jeg vil igen understrege, hvor stærkt det er, af dig at række ud, og fortælle om hvad der foregår derhjemme!

Jeg ønsker dig det bedste, og jeg håber du vælger at række ud igen.

Mvh,
Brevkassen