Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

12

Dato

15/04/2024

Min bonus mor råber

Hej. Jeg har haft problemer med min bonus mor. Hun råber af mig, min lille søster på 4, og min store bror på 13. Siden da kan jeg næsten ikke engang snakke med hende uden at græde.

Svar

Kære dig.

Du fortæller at din bonus mor råber af dig, hvilket lyder virkelig ubehageligt, og jeg kan godt forstå at du bliver ked af det og græder. Og det er helt okay at blive ked af det - det håber jeg du ved!

Du skriver, at hun både råber af dig og dine søskende, hvilket lyder til at være lidt voldsomt. Jeg bliver derfor lidt nysgerrig på om hvorfor hun råber, for det lader til at tage hårdt på dig. Jeg ved ikke hvorfor hun råber af jer... Har du talt med din storebror om hvordan du har det med det - måske han har det lige sådan? Ellers kunne du prøve at snakke med hende om det, evt. sammen med din storebror? eller måske tale med din far? Det kan også være at der er en anden voksen f.eks.. en af dine lærer du har tillid til, som du kunne snakke med?
I hver til fælde skal du vide, at det er sejt at du åbner op for, den svære situation som du er i.
Du skal også vide at, du har mulighed for at skrive her ind til os på chatten, så vi kan skrive lidt mere om hvordan det er hjemme hos dig. Chatten er åben mandag-fredag kl. 17-20, der er også mulighed for at ringe anonymt mandag- torsdag kl. 17-20.

Håber mit svar var til hjælp for dig!

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden