Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

10

Dato

05/05/2024

Kan ikke være herhjemme...

Jeg kan ik være her hjemme

Svar

Kære Pige på 10 år

Hvor er det godt at du skriver ind til os og deler, at noget er svært for dig lige nu.

Men du skriver desværre ikke så meget, andet end at du ikke kan være herhjemme, så det gør det lidt vanskeligt for mig at hjælpe dig her og nu.

Hvis det er noget du har brug for en snak om i dag, vil jeg anbefale dig at kontakte børnelinjen på sms eller på telefon, alt efter hvad du selv har det bedst med – du kan ringe eller sms´e til nr. 116 111, de har åbent alle dage og vil helt sikkert kunne hjælpe og lytte til dig, hvilket virkelig kan være rart for dig.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til vores brevkasse igen, hvor du måske fortæller lidt mere om hvad der rører sig i dig og hvorfor du ikke kan være hjemme, eller skrive til os i morgen mellem 17 og 20 på vores chat: Chatten — Brydtavsheden, hvor der hver dag fra mandag til fredag sidder søde og flinke rådgivere som kan hjælpe dig.

Ønsker dig alt det bedste og vil igen fortælle dig, at du er mega sej, fordi du har turde at skrive til os 😉.

De bedste hilsner
Janett, Bryd Tavsheden