Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng/mand

22

Dato

19/06/2024

Jeg har været i et voldeligt forhold i seks år

Hej
Jeg har været i et forhold i 6 år.
Det startede meget godt og virkelig rigtigt på mange måder.
Men kort inde i forholdet begynde den psykiske del at komme frem. Hun kritiserede alt. mit udsende, mine venner og familie.
Med tiden blev der værre og værre. Det gik til at jeg i mine pauser i skoletiden skulle ud og snakke med hende i telefon til pausen var forbi.
Jeg blev forbydet at se mine venner ude fra skole og arbejde. Hun mente at i et forhold skulle man være sammen næsten 24/7.
Jo længere vi kom ind i forholdet “flyttede” jeg mere og mere hjem til hende. Hun ville sove sammen hver nat.
Med tiden blev det forbudt at se ejen familie hvis hun ikke kunne komme med.
Nogle år inde i forholdet begynde den fysiske vold at komme.
Hvis jeg valgte at skulle arbejde i en weekend eller hjem til mine forældre, kunne der først komme trusler med slag. Hvis jeg ikke accepterede at blive ved hende, resulterede det i slag og tvang til at blive. Fx ved at låse mig inde på et værelse eller true med ar hun ville skære i sig selv eller selvmord.
Jeg har i mange år ikke fortalt det til nogle, men det er nu der skal ske noget. Så jeg håber i kan hjælpe!

Svar

Hej,

Mange tak for dit brev!

Du fortæller, at du har været i forhold i seks år, som startede rigtig godt men derefter blev rigtig svært at være i. Du beskriver blandt andet hvordan din kæreste kritiserede dig, isolerede dig fra din familie, truede med at begå selvmord og slag. Hvor er det sejt, at du åbner op og fortæller om det! Jeg ved hvor svært det er, og det skal du have ros for!

Definitionen af psykisk vold kan omfatte nedværdigende udtalelser rettet mod en persons identitet eller adfærd, såsom at blive kaldt nedværdigende skældsord. Manipulation er også en del af psykisk vold. Det kan blandt andet være at du får skylden for noget, du ikke er herre over: ”Det er din skyld, at jeg skader mig selv”, eller at du bliver stillet til ansvar for noget du ikke har kontrol over. Social kontrol er også en form for psykisk vold, hvor du ikke har friheden til at træffe dine egne valg, såsom hvilke venner og familie du ser, eller hvilke holdninger og meninger du her. Ud fra hvad du beskriver, lyder det til at du har været i et psykisk og fysisk voldeligt forhold.

I mine øre lyder de du har været udsat for rigtig alvorligt, og jeg kan godt forstår at du brug for at der skal ske noget. Det kan vi hjælpe dig med herinde! Vi ved at det er vigtigt at få snakket om disse svære ting. Mange føler sig fortvivlet, skamfulde eller at de mister sig selv. Alt sammen er desværre normalt, når man har været i et voldeligt forhold. Det kan være du går med andre tanker og følelser, ligemeget hvad kan vi lytte og hjælpe.
Vores chat og telefon er åben mandag-fredag mellem kl. 17-20 og det er 100% anonym. Det står uklart for mig, om I stadig er kærester eller ej. Ligemeget hvad kan vi hjælpe dig. Vi ved at det er vigtigt at snakke om den vold man har oplevet, også efter forholdet er slut.

Vi tilbyder også samtaleforløb herinde. Det betyder at du får din helt egen rådgiver, som du kan tale med, gratis og anonymt. Vi hjælper dig med at bearbejde dine oplevelser, få styr på tanker og følelser og give dig konkrete råd, til hvad du kan gøre i netop din situation. Du kan læse om forløbet her: https://brydtavsheden.dk/hjaelp/samtaler/

Udover vores hjælp er det altid godt at snakke med andre om det de svære ting. Har du en god ven eller familiemedlem du kan snakke med det om?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at vi hører fra dig igen! Vi vil super gerne hjælpe dig godt videre!

Mvh
Bryd Tavsheden