Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

12

Dato

26/06/2024

Jeg har givet op

Jeg har givet op på livet selvom jeg kun er 12 jeg har cuttet i et år nu og kan ikke stoppe og har flere gange prøvet at tage mit eget liv men er
uheldigvis overlevet hver gang men
min skole fatter ikke at jeg har det
mega dårligt psykisk og bliver derfor
sat som doven fordi jeg ikke har
noget over skud og har ikke været i
skole i en hel dag i to måneder nu
men skolen siger vi skal gå til lægen
og lægen siger vi skal gå til skolen
og mine veninder har fortalt mig at
de andre i min klasse laver "sjov"
med at jeg ikke er i skole og siger
jeg pjækker men det er jo fordi at jeg "syg" har i nogle tips til hvordan jeg kan holde mig clean
Kh Nora

Svar

Kære Nora

Tak for dit brev. Hvor er det godt at du rækker ud, og beder om hjælp.

Jeg er meget ked af at høre, at du har det så svært. Jeg ved, at det ikke er så usædvanligt, at man kan have nogle ret svære perioder, når man er omkring din alder. Der sker mange forandringer med en selv, når man er tæt på puberteten. Heldigvis ved jeg også, at langt det fleste får det godt igen, hvis de får den rette hjælp.

Du spørger, om vi har nogen tips til, hvordan du kan holde dig clean. Du vil gerne kunne undgå, at gøre skade på dig selv. Det er rigtig godt, at du ønsker at få det bedre, og at du gerne vil have råd og hjælp.

Når man er 12 år, og oplever så svære ting som du beskriver, så skal man have hjælp fra voksne og fra professionelle. De kan hjælpe dig med at få det bedre og give dig nogle redskaber til at håndtere dine svære tanker og følelser.

Jeg tænker du skal være modig, og få fortalt nogle voksne omkring dig, hvor dårligt du egentlig har det. De skal hjælpe dig, når de får den viden om din mistrivsel. Hvis dine forældre ikke forstår dig, kan du prøve at tale med en lærer eller en pædagog, eller måske et andet familiemedlem.

Jeg håber rigtig meget du igen vil prøve at række ud efter hjælp, så der er nogle voksne der kan støtte dig i at få det bedre igen. Ingen skal gå rundt og have det så svært, som du fortæller du har det. Jeg er sikker på, at du kan få det bedre, hvis du får den rette hjælp.

Hvis du får brug for at chatte med nogle, en dag du er ked af det eller har det svært, er det altid en mulighed at kontakte Børnetelefonen. Der sidder en masse søde og omsorgsfulde voksne, som er klar til at lytte til dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kh. Jesper/Bryd Tavsheden