BREVKASSE

Pige/kvinde

18

29/06/2024

Hvad er forskellen på et normalt og et voldeligt forhold?

Hej,

Noget jeg har gået og tænk på i et stykke tid er, om der er en måde at differentiere et voldeligt og et “normalt” forhold på?

Det lyder måske lidt underligt, men jeg spørger som en, der kommer fra et voldeligt barndomshjem og derfor måske ikke ved hvordan “normalt” ser ud.

Jeg slog for lidt over 6 måneder op med min eks-kæreste, som jeg havde været sammen med, i godt 6 måneder. Hun kom også selv fra et psykisk voldligt hjem og vi boede begge stadig hjemme.

Jeg har altid holdt alle på afstand, hvor hun derimod altid var ret bange for, at jeg f.eks ville forlade hende.

Det endte ret rodet og jeg har siden ikke kunne lade hver med at tænke på, om jeg faktisk har været voldelig mod hende?

Jeg kunne aldrig finde på at slå hende, eller at være fysisk voldelig, men hvad nu hvis jeg har været psykisk voldelig, uden at være bevist om det?

Det er en store frygt for mig, at ende ligesom mine forældre og mine forældre var vel heller ikke helt bevist om, hvordan de opførte sig. Jeg fanger bare mig sig i nogle gange, at have ondt af mig selv over nogle af de ting der skete, men føler så bagefter, at jeg bare er u-viden til, hvordan jeg har fået et andet menneske til at føle.

Man kan jo godt såre et menneske, uden intentionen til at såre nogen.
Jeg håber det her giver mening.

Kære du,

Tak for dit brev.

Jeg skal gøre mit bedste for at svare på dit spørgsmål, om forskellen på normale og voldelige forhold.

Jeg vil gerne starte med at rose dig for din åbenhed og ærlighed, det synes jeg er virkeligt stærkt og flot af dig!

Du fortæller at du har været i et forhold, hvor du er i tvivl om du selv har været voldelig. Du kommer fra et barndomshjem med vold og er bange for at du ender som dine forældre. Og derfor tænker du, om du måske selv har været voldelig i dit forhold og her tænker du på den psykiske vold.

Lad mig starte med at sige, at INGEN er dømt til selv at blive voldelig, selvom man kommer fra et voldeligt barndomshjem. Men mange frygter det. Frygten er oftest det barn inde i os som ved hvor ondt det gør at blive udsat for vold - og derfor hader man tanken om selv at komme til at udsætte andre for vold - kan du mon genkende det?

Når man vokser op med vold, så vil man gøre alt for at mindske den smerte som er forbundet med volden. Her udvikler vi nogle forsvarsmekanismer, som vi håber kan hjælpe os med at passe på os. Nogle gange fungerer de nu og her - og nogle gange fungerer de ikke rigtigt. Det er sjældent at de fungerer på langt sigt. Og det er fordi, at de jo er designet til at passe på mod vold - men det er jo slet ikke meningen at man skal udsættes for vold! Kan du mon genkende nogle af dine egne forsvarsmekanismer? Hvad fortæller de dig?

Jeg kan ikke ud fra dit brev, fortælle dig om du har været psykisk voldelig overfor din eks. Du fortæller heller ikke særligt meget om selve forholdet i dit brev. Jeg tolker det, som om at det er frygten der fylder mest i dig nu - har jeg mon ret i det?

SÅ hvad gør du så nu?

Din åbenhed, sårbarhed og ærlighed er inspirerende og en kæmpe styrke. Det er den du skal bruge nu. Det er vigtigt, at du finder nogen, som kan hjælpe dig med at finde hoved og hale i dit barndomshjem, dit gamle forhold og hvor vold passer/ikke passer ind der.

Og der har vi et tilbud, som jeg tror, er det helt rigtigt for dig.

Vi tilbyder gratis og fortrolige samtaleforløb til alle børn og unge, som har været udsat for vold. Du kan få din helt egen rådgiver, som kan hjælpe dig med at blive klogere på dig selv og hvad du vil gøre fremadrettet. Frygten skal ikke være dit styringsredskab - men i stedet den styrke der ligger i din selvrefleksion.

Jeg håber vi hører fra dig igen og ønsker dig alt det bedste.

Anders