BREVKASSE

Pige/kvinde

19

04/07/2024

Er jeg ansvarlig for den måde jeg bliver behandlet?

Hej, jeg skriver fordi jeg tror måske min kæreste udfører psykisk vold mod mig. Måske kommer jeg til at skrive lidt meget nu, men jeg håber at det er okay, siden jeg rigtig gerne vil have en andens opinion.

Mig og min kæreste har været sammen i omkring 9 måneder nu. Vi er lang distance med ok lang afstand. Ham og jeg ses dog med et par måneders mellemrum, Vi har det normalt rigtigt godt sammen, hvor vi typisk har det rigtigt sjovt med at spille video spil eller snakke i timevis. Men sommetider har jeg det rigtigt hårdt med at være i vores forhold, fordi vi har nogle trælse skænderier. Disse skænderier kommer oftest fra at han føler sig provokeret af noget jeg siger eller gør. Hvis jeg prøver at sige ham imod eller forklare min side/følelser, bliver det typisk værre. Hvis vi hurtigt skal blive gode ved hinanden igen føler jeg at jeg skal undskylde og love at jeg vil ændre mig, også hvis jeg godt ved at det vil ende med at være et tomt løfte. De gange hvor jeg virkeligt har prøvet at stå fast ved mine følelser har han kommet til at sige nogle rigtige træls ting til mig, men som han dog normalt undskylder for bagefter.

Jeg tror at hvis jeg skulle give en situation der kunne afklare hvordan jeg har det lidt bedre, ville det måske være efter jeg prøvede at slå op med ham for nogle dage siden. Så over en længere periode havde han været meget passiv-aggressiv over min studentertid (hvad jeg skulle, hvad jeg ville have på, osv.). Jeg satte mig selv fast på fortælle ham hvor ked af det det gjorde mig når han snakkede til mig på den måde og han skulle stoppe med det. Han blev dog meget sur og fortalte mig at det var min skyld fordi jeg før ikke havde indblandet ham nok i mine valg til fester, og hvis jeg havde det sådan kunne jeg lige så godt slå op med ham. Efter at have snakket med mine forældre om den måde han snakkede til mig på, besluttede jeg mig for at slå op med ham. Jeg fjernede alt kontakt med ham i ca. en dag, men jeg kom til at se hans beskeder og jeg fik det simpelthen så skidt med at have gået fra ham.

Jeg føler meget skyldfølelse over det, fordi det har jo tildelsvis også været min egen opførsel der har ledt ham til han blev så provokeret. Han lovede til mig at han nok skulle stoppe med at være så passiv-aggressiv, hvis jeg nu gav ham nogle flere opdateringer når jeg var til fester. Jeg kan jo egentlig godt føle hvor han kommer fra, og at han jo bare gerne vil vide at jeg er sikker og ikke er ham utro. Det er så bare svært hvis jeg ikke kan opfylde det han gerne vil have helt fuldendt, som jeg lover ham. I et par dage havde vi det så meget godt sammen, fordi jeg fik ham til at føle at han kan stole på mig og at jeg beroliger ham nok.

På min studenterkørsel gik det så ned af bakke igen. Jeg kom hjem og var meget beruset, og jeg skrev så selvfølgelig lidt med ham. Han blev ved med at spørge ind til om jeg havde været ham utro på rigtig mange forskellige måder, og jeg blev rimelig irriteret på ham, fordi der virkede som om at jeg bare ikke kunne tilfredsstille ham. Jeg sagde at han pissede mig meget af, og han var nødt til at stoppe fordi jeg ville i seng. Dette ledte desværre til han blev rigtigt provokeret, hvoraf han blev ved med at ringe til mig og sige at det var min skyld at han ikke stoler på mig og at han har selvmordstanker. Dette blev ved trods jeg tiggede ham om vi ikke kunne snakke om det efter min anden studenterkørsel dagen efter. Skænderiet stoppede først da jeg slukkede min telefon helt og gik i seng.

Mine forældre overhørte dette skænderi og har siden da udtrykket de mener han udfører psykisk vold mod mig og jeg skal fjerne alt kontakt, ellers vil det eskalere. Jeg ved dog ikke om det er det rigtige valg, siden han siger at han nok skal ændre sig og fordi jeg jo egentligt gerne vil have at vi fungerer sammen. Men måske bliver hans ord og opførsel lidt for redundans. Hvis jeg så skulle tage afsked fra ham, vil det så være bedst bare at fuldstændigt fjerne ham fra mit liv, eller kan jeg gøre det på en måde så det ikke gør så ondt på ham? Jeg vil helst ikke have at hans liv bliver fuldstændigt kaotisk - især når halvdelen af årsagen til vi er dysfunktionelle er min skyld. Jeg føler også at måske har mine forældre ret i at han aldrig vil blive bedre.

Hej med dig!

Tak for dit brev.

Sikke en svær situation du står i med din kæreste. Jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Du fortæller, at dig og din kæreste har været sammen i 9 måneder. I har det rigtigt godt sammen normalt, men når i skændes, så er det rigtigt svært. Du fortæller at din kæreste ofte bliver provokeret over ting du gør. Du fortæller videre, at det er dig der skal sørge for at i bliver gode venner igen. Du fortæller også, at han kan gøre rigtigt træls ting, når han bliver provokeret, som han dog undskylder for. Du beskriver en situation, hvor du har prøvet at slå op med ham, fordi han han er passiv-aggresiv overfor dig. Efter du har snakket med dine forældre, beslutter du dig for at slå op med ham.

Det lyder for mig, som om at dynamikken mellem jer er usund, når i skændes. Jeg ligger mærke til, at du bliver den der bærer ansvaret for skænderiet og dermed også løsningen. Når du tænker over det - så skal du prøve at stille dig selv spørgsmålet, er det egentlig okay? er det sådan jeg gerne vil være i et forhold?

Du fortæller videre at du føler en masse skyld over situationen. Du tænker, om det er dig der har provokeret ham til at gøre de ting han gør og om du dermed bærer et ansvar. Du fortæller om hvordan det føles for dig, at han har selvmordstanker og at det er din skyld at han ikke stoler på dig. Du fortæller også hvordan han gerne vil have opdateringer når du er ude og oftest beskylder dig for at du har været ham utro. Dine forældre har overhørt et skænderi og anbefaler dig at slutte forholder, grundet psykisk vold.

Jeg kan ikke konstatere om der er tale om psykisk vold i dit forhold, da jeg mangler lidt flere informationer. Men jeg kan fortælle dig, at mange af de tegn vi ser på psykisk vold i et forhold er til stede i det du fortæller. Jeg er så glad for at du har skrevet, fordi det betyder du tager det alvorligt. Og det skal du, for det er bestemt bekymrende, det der foregår!

Noget af det jeg er mest bekymret for, er hvordan din kæreste får placeret alt skylden og ansvaret hos dig. Det er så vigtigt at du ikke tager det på dig, som en naturlighed - men du skal i stedet holde fast i din mavefornemmelse og mærke efter - føles det som om at det er okay, at han behandler dig sådan, når i skændes? Hvad ville du sige, til din bedste ven, hvis han/hun fortalte dig det du fortæller mig?

Du skal være opmærksom på manipulationen i den dynamik der opstår mellem jer. Det er enormt manipulerende at true med at begå selvmord - det er slet ikke okay. Så skal man søge hjælp. Det er også manipulerende at sige, at jeg gjorde kun sådan, fordi du provokerede mig - det er altid vores eget ansvar hvordan vi handler. Det kan man ikke ligge på andre.

Jeg fornemmer, at din kærestes usikkerhed går ud over dig og bliver til dit ansvar i jeres skænderier. Og hør her, det kan du aldrig nogensinde løse. Det skal han selv og det skal han selv finde ud af hvordan han gør. Dit ansvar er at passe på dig selv og sætte en grænse for, hvad du vil finde dig i!

Og det er nemmere sagt end gjort, i know.

Jeg vil derfor gerne fortælle dig om et af vores tilbud, som godt kunne være noget for dig. Vi tilbyder samtaleforløb gratis og fortroligt. I et forløb får man sin egen rådgiver, som hjælper en med fx at sætte grænser i sit forhold. Samtidig kan rådgiveren hjælpe dig med at tydeliggøre, hvad der er vold og hvad der ikke er.

Tjek det ud på vores hjemmeside og se om ikke det skulle være noget for dig!

Husk, at det kun er dig, der kan sætte din grænse!

Pas godt på dig selv. Mvh Anders