Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
21
05/09/2024
Jeg har rigtig svært med at være her i livet
Hej jeg er en pige med autisme
Jeg har det rigtig svært med at være her i livet
Hej du
Først og fremmest, hvor er det godt du skriver!
Du fortæller, at du har autisme og at du har det rigtig svært med at være her i livet. Jeg er ked af at høre, at du føler det er svært at være i livet - det må være hårdt at gå rundt med de tanker. Igen, det er så godt du rækker ud. Måske det kunne hjælpe at tale med nogen om det der fylder hos dig? Jeg forestiller mig det kan være særligt hårdt at gå rundt med det alene, så det kan være det hjælper at snakke med en veninde eller et familiemedlem om hvordan du går og har det, så de kan være der for dig og støtte dig. Du fortjener at have det godt!
Du er velkommen til at skrive til os på chatten (alle hverdage kl. 17-20) eller ringe på telefonen (Man-torsdag i samme tidsrum), så du kan uddybe hvad der gør det svært at være i livet.
Ellers vil jeg også anbefale dig at række ud til Headspace, som også har en anonym chatrådgivning. De hjælper unge mellem 12-25 år, og de er virkelig gode at tale med omkring tanker der fylder meget samt oplevelsen af at livet ikke går som man måske håber på.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden