BREVKASSE

Pige/kvinde

18

13/09/2024

Jeg føler bare jeg overlever, efter min mors vold

Hej
Jeg har igennem det meste hvis ikke hele min barndom oplevet diverse omsorgssvigt fra begge forældre, min mor har været fysisk voldig overfor mig og min bror, jeg har i dag et ar henover næsen som bevis på det vold som er forgået i hjemmet, min far har ikke taget sig af problemet da vi har sagt til ham hvad der forgik eller kom grædende til ham efter trøst. Jeg har som 15 årig søgt hjælp ved en lærer som fik kommunen indblandet men med Corona of kommunens til tider behov for at spare blev det vurderet at siden min mor og jeg kunne havde en samtale sammen, var der ingen grund til bekymring, på trods af jeg i detaljer har fortalt sagsbehandler om hvad der er forgået i hjemmet. Mine forældre blev skilt hvorefter min mor i lang periode har været gået fra den voldige tilgang, hun har sågar undskyldt for drt overfor mig og min søskende, men hun er så her for kort tid siden i forbindelse med jeg er blevet selvskadende haft revet mig i håret og holdt hårdt fat imens hun har råbt ad mig, jeg havde hvad der føltes som blå mærker i hovedbunden efter og kunne mærke hvor hendes fingrenegle havde revet hårdest. Ved godt hun ville stoppe mig fra at gøre skade på mig selv men er der virkelig ikke andre måde at afholde folk fra det end vold?

Jeg er blevet tabt så mange gange i kommunene og lagt på bar bund når jeg søger hjælp og er ved et punkt hvor jeg faktisk bare eksistere og forsøger at overleve, jeg magter næsten ikke søge om hjælp for alt jeg har oplevet er at jeg ikke får hjælpe eller bliver sat til at klarer mig selv.

Kære du,

Beklager det sene svar. Der har desværre været sygdom i vores rådgivning, og derfor har vi ikke kunne besvare i weekenden.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg er ked af de oplevelser du har haft, med fysisk vold fra din mor. Det lyder rigtigt voldsomt. Du fortæller samtidig, at din far ikke reagerer på det.
Det kan jeg godt forstå, må være svært. Mange jeg har snakket med, fortæller om hvordan det føles, når ingen gør noget. Du skal vide, at det ansvar lå hos din far og hos din mor - og der har de svigtet dig. Det må du gerne være vred over. Men det er ikke din skyld og det har intet med dig at gøre!

Du fortæller videre at du som 15-årig har søg hjælp hos kommunen. Her blev det vurderet, at der var ingen grund til bekymring efter en samtale. Du fortæller videre, at selvom din mor har sagt undskyld, så fortsætter hun med at udsætte dig for vold - fordi hun ville stoppe dig med at selvskade.

Det er slet ikke okay, at udøve vold - uanset hvilken forklaring man måtte have. Hun skulle have tilbudt dig hjælp og støtte i stedet for.

Du fortæller til sidst, at du er blevet tabt så mange gange og du er ved at være et sted, hvor du bare prøver at overleve. Men du oplever ikke at få den hjælp du har brug for.

Det er vigtigt, at du ved, at alt dét der er sket med din mor, hendes vold overfor dig og dine søskende, kommunens manglende hjælp - det er et svigt. Svigt fra de voksnes side. Og når det er et svigt, så er det ikke din skyld eller dit ansvar.

Hvis du føler dig magtesløs i det hele - så kan jeg godt forstå det. Og her vil vi gerne hjælpe dig! Jeg vil helt konkret foreslå dig, at skrive til os på chatten og kigge på vores samtaleforløb. I et samtaleforløb, kan du få din egen rådgiver, gratis og fortroligt, som kun er her for din skyld. Som snakker om det der fylder hos dig, om volden og hvad det betyder idag. Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig!

Jeg håber vi hører fra dig igen.

Mvh Bryd Tavsheden