Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Dreng/mand
21
18/09/2024
Jeg føler mig anderledes
Hej ,jeg vil spørge 2 spørgsmål,jeg vil bare sige , kan jeg også have en kæreste, alle har kærester og glade omkring min omgangskreds og jeg går på tekniske skole som elektriker. 2.spørgsmål, er det mærkeligt at starte til kørekortet som 18 år og holde pause pga psykiske problemer og får på 21 år , jeg føler mig som anderledes altså mennesker der har problemer er det mangelfulde mennesker?
Kære dig
Tak for dit brev.
Det kan sagtens føles som om, at alle andre har det godt, er glade osv., men det er slet ikke sikkert, at det er tilfældet. De fleste har noget at slås med, hvis ikke hele tiden, så ind i mellem.
Det lyder som om du er blevet helt i tvivl om du egentlig er ok som menneske og jeg tænker det kunne være rart at tale med nogen om de følelser.
I de fleste større byer i Danmark er der noget der hedder Headspace. Her kan man som ung få en anonym og uforpligtende sank med en rådgiver. Du finder mere information om Headspace her: https://headspace.dk/
Jeg håber du får en snak med nogen - du er nemlig helt ok præcis som du er.
Hilsner
Bryd Tavsheden