Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

16

Dato

16/10/2024

Min kæreste og jeg gør tit voldelige ting imod hinanden når vi er uvenner

Jeg skændes hele tiden med min kæreste om de mindste ting. Jeg kommer fra Sjælland og han kommer fra Midtjylland så vi er Long distance vi har været sammen i 1 år og 3 måneder. Min kæreste er forresten 18 år. Jeg begynder at tro han er sur på mig hvis han for eksempel siger ting på en anden måde end han plejer altså ligger tryk på en bestemt måde selvom han slet ikke er sur på mig. Vi skændes næsten vær dag og vær gang vi er sure er der altid en der nævner at slå op men det ender altid med at vi forstå hinanden og at vi kan mærke vi elsker hinanden. Jeg har det med at få hjertebanken vær gang han er sammen med piger selvom han kun er med i gruppen pga hans storebror. Jeg har det med at bestemme meget over ham. Jeg har det også meget med at blive sur på ham i stedet for at støtte ham i hans beslutninger. Når vi er uvenner gør vi tit voldelige ting mod hinanden. Og jeg tør ikke holde en pause fra ham fordi er bange for han finder en anden kæreste. Please hjælp os vi aner ikke hvad vi skal gøre…

Svar

Kære Pige på 16 år

Hvor er det godt at du skriver og får sat ord på dine bekymringer. Jeg kan læse at du har mange tanker om hvad hans følelser for dig og hvad han laver, når I ikke er sammen. Det lyder også som om, at du er rigtig glad for din kæreste, men at I kommer til at gøre voldelige ting imod hinanden når I er uvenner…
Det er rigtig godt gået at du og din kæreste er opmærksomme på, at det ikke er godt at I bliver voldelige over for hinanden, og det er så godt at du skriver ind og beder om hjælp til at handle anderledes.
Hvis I skal løse jeres konflikter uden vold og uden at blive så uvenner, at I ender med at tale om at gå fra hinanden, vil mit bedste råd være, at du fortæller ham om dine bekymringer og dine følelser, kunne du mon det? Det vigtigste er, når I taler sammen, at være så modige omkring hvad I hver især selv føler og hvad I godt kunne tænke Jer, uden at komme til at bebrejde den anden… det er ikke nemt, men på den måde kan I måske finde en måde at få talt om det der bekymrer jer hver især, uden den anden bliver vred?
Det er mit bedste råd, uden at kende mere til situationen end det du har skrevet her, men du er meget velkommen til at skrive til vores chat, eller ringe til os i hverdagene imellem 17.00 og 20.00, hvor vi måske kan få lidt mere at vide om dine bekymringer og hvad der sker når I bliver uvenner og derfor kan rådgive dig lidt bedre.
Første skridt er at erkende at I har brug for hjælp og næste er at række ud og du har nu gjort begge dele og det er bare så godt! Så vend endelig tilbage, hvis du har brug for det.

Med venlig hilsen

Stine

Bryd Tavsheden