Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
17
28/10/2024
Han var større, stærkere og ældre
Hej
Da jeg var 15 år, fandt jeg den her ældre fyr på snap der dealede vapes, hash og andre ting. Jeg tænkte kun på at få nogle vapes, men han tilbød mig jeg kunne få det gratis for en sutter. Det var ikke lige min forestilling eller intention, men jeg gik faktisk med til det, og vi aftalte videre derfra, da der ikke rigtig var nogle dømmekraft i mig, som sagde det var forkert. Vi gjorde det første gang på et shoppingcenter toilet, det gik som aftalt, og jeg fik tingene. Nummer 2 gang aftalte vi at mødes på en station, hvorfra jeg bare ville få tingene. Vi mødtes og han havde “glemt” tingene i sin leglighed, så den gik vi imod. Det var på det tidspunkt det faldt mig ind hvor forkert og usikkert det jeg havde gang i var. Vi nåede til lejligheden, og alt skreg i mig for ikke at gå med ind, men jeg følte mig forstenet. Han blev ved med at presse på, og så gik jeg med, selvom alt strittede imod. Han var en 30 årig dealer med et hashmisbrug og uden uddannelse, og her var jeg på vej op i hans leglighed… Vi kom ind på hans værelse og derfra gik det løs. Han kunne ikke tage nej som svar, og lyttede ikke til mig generelt. Hvis jeg strittede imod, ville han bare tage fat om halsen på mig, og deep throat mig i længere tid indtil jeg ikke kunne få vejret. Jeg følte mig fanget, da jeg ikke kunne se nogen udvej fra episoden. Han var større, stærkere, og ældre og blev kun aggressiv hvis jeg kæmpede imod. Jeg var under hans greb og magt, i hans leglighed, imod min vilje. Han tryllede om analsex, og begyndte at snave mig ned i sengen. Efter knap en time havde han fået sin nydelse, og jeg kom ud og han sagde farvel til mig som jeg var hans kæreste med kys og kram. Jeg fik også mit hash og vapes, men for alt det, var det ikke det værd. Følte mig så beskidt og chokeret lige efter, men efter lidt tid var det som om jeg glemte episoden. Som om den blev lagt ned i en låst skuffe. Det først nu det er begyndt at undre mig hvad der skete og hvilken katagori det kan lægges i. Jeg vidste jo godt hvad jeg indgik i til at starte med. Men på den anden side var det en voksen mand. De få gange jeg har kørt forbi den station har jeg følt jeg skulle kaste op af angst. Har ikke fortalt det til nogle voksne, kun få af mine veninder. Er bare i tvivl om hvad fuck der skete og hvad man kan kalde det?
Kh forvirret pige
Kære du.
Først vil jeg skrive, at jeg bliver meget berørt af det du skriver.
Det lyder meget voldsomt og jeg kan godt forstå at du har været nødt til, at ligge det ned i en låst skuffe.
Du skriver at du forsøgte, at sige nej og som jeg forstår det strittede du også fysisk i mod, men han lyttede ikke og blev mere voldsom ved bla. at tage fat om din hals. Jeg tænker at du er blevet meget bange og har gjort som du kunne og håbede på det bedste og at det snart ville være overstået.
Jeg ved ikke om du kender til samtykke erklæringen, hvor begge parter, siger ja til at have sex med hinanden. Og selv om man har givet samtykke, skal der stoppes, hvis den ene part siger stop. Når jeg læser dit brev, tænker jeg at du har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan have stor betydning for hvordan, man senere tænker og tror om sig selv.
Det du oplever når du kører forbi stationen, om at skulle kaste op, af angst, er muligvis senfølger af din oplevelse, for to år tilbage. Sådan skal det ikke være og det bekymre mig, at du har det sådan. Jeg vil også fortælle at det er meget almindeligt, at voldsomme oplevelser kommer til overfladen , ja nogle gange flere år senere.
I din situation, synes jeg det er vigtigt, at du får mulighed for at tale med nogen, der ved meget om konsekvenser ved seksuelle overgreb. Derfor vil jeg anbefale dig at tage kontakt til CMS som ved rigtig meget om seksuelle overgreb, der vil du anonymt kunne få hjælp til at sætte flere ord på det der er sket for dig. Her er et link. https://csm-danmark.dk/chatradgivning/#chat-med-os
Alt det bedste til dig