Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
17
18/11/2024
Jeg snakker ikke med min far og jeg er bange for hvad han vil gøre...
Jeg snakker ikke med min far, han har kontaktet mig, min mor og min bror uønsket et meget langt stykke tid, men da jeg så min far prøvede han at røre ved mig og har ikke turde sige eller gøre noget, og er bange for hvad der ville ske og han ville gøre
Kære pige på 17 år
Mange tak for dit brev, det er rigtig godt at du skriver. Jeg kan ikke helt præcist læse ud fra det du skriver hvad det er der foregår imellem dig, din far og din familie, men jeg får bestemt oplevelsen af, at det er noget du skal gå videre med og have talt med nogen om.
Hvad det end er at du er bange for, er det ikke noget som du skal stå alene med og jeg vil derfor foreslå dig en af følgende muligheder:
Du kan skrive til os på chatten https://brydtavsheden.dk/ eller ringe til os på 20 67 05 06 tirsdage – torsdage imellem 17.00 og 20.00.
Der er også steder som https://red-center.dk/safehouse/for-unge/ som tager sig af unge fra 16 år og op, som har problemer i familien, men jeg ved ikke ud fra det du skriver, om dette kunne være aktuelt for dig.
Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen.
De bedste hilsner
Bryd Tavsheden