Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

17

Dato

06/12/2019

Min far har udsat mig for psykisk vold siden jeg var helt lille

Min far har udsat mig for psykisk vold siden jeg var helt lille. Min mor er sødere men hun har altid kigget koldt/normalt/ligeglad på mig f.eks engang da min far har banket mig op af et skab.
Jeg har to brødre, den ene er blevet ligesom min far og den anden er kun 9. Så jeg prøver at få en god relation med ham på 9. Jeg er 17 og vil gerne flytte, men hvad med min lillebror på 9? Jeg vil ikke lade ham i stikken. Hvad gør jeg?

Svar

Kære du,

Det er godt at høre, at du er klar til at komme væk fra den vold, som din far udsætter dig for- Det er ligeledes godt at høre, at du ønsker at tage vare på din lillebror.

Du fortæller, at din far har udsat dig for psykisk vold, og den episode, som du beskriver, hvor din far bankede dig op ad et skab, lyder som om at du også er blevet udsat for fysisk vold. Intet af det, som du beskriver, er noget som du skal acceptere, og derfor er jeg glad for at læse, at du gerne vil flytte væk hjemmefra.

Det er godt, at du ønsker at påtage dig et ansvar for din lillebror, og at du ikke vil lade ham i stikken. Jeg synes dog, at det er et stort ansvar for en 17-årig. Er der nogen voksne i dit og din lillebrors liv, som kan hjælpe jer? Måske et andet familiemedlem, en af dine venner/veninders forældre eller en pædagog eller lærer?

Jeg håber, at du har mod på at skrive til vores chat, hvor vi ville kunne få en bedre forståelse af din familie og af den vold, som du er udsat for. Og hvor vi sammen ville kunne finde ud af, hvem i dit netværk der ville kunne hjælpe dig og din bror, så ingen af jer skal leve med hverken psykisk eller fysisk vold.

Mange hilsner
Sofie