BREVKASSE

Pige

24

20/12/2019

Hende der har ondt

Hej

Jeg skriver herind, simpelthen fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal stille op i håb og at få nogle neutrale øjne til at hjælpe mig.

Jeg er 24 år og har en kæreste og en datter som nu er 6 måneder.

Sagen er den at jeg konstant er træt, sur, irritabel eller har ondt i ryggen.

Det går ud over både forhold til min kæreste og datter.

Vi bor i en lille lejlighed på 53 kvm. De 12 af kvadratmeterne, er det der burde være soveværelset, men da væggen ind mod naboen i soveværelset er papirstynd, bruger vi også stuen som soveværelse (sådan syntes kæresten det skal være) . Så det oprindelige soveværelse er et opbevaringsrum. Ergo bor vi på Ca 40 kvm med baby og alt hvad der hører til.
Kæresten har ikke lyst til at flytte, for nu har han jo lige indfundet sig med at bo hvor vi bor.
Jeg føler det ekstremt stressende at der hverken er plads eller at lejlighedens stand er så ringe at vi ikke kan ligge vores baby på et tæppe på gulvet, for så får hun træk. For ikke at nævne diverse søm osv... Vores udlejer er ikke specielt interesseret i at hjælpe men har derimod spurgt om ikke snart vi flytter....

Og netop fordi vi bor i en "1 værelses" kan jeg ikke skabe nogle ordentlige soverutiner med vores lille pige. Hun sover tidligst kl. 22.30 og så skal jeg også i seng for bare nogenlunde at hænge sammen dagen efter.
Derudover har min kæreste et ekstremt krævende arbejde og arbejder derfor meget. Men også meget hjemmefra. Det irriterer mig ofte fordi han så fylder hele lejligheden når han arbejder hjemmefra og så indretter jeg mig bare efter hans behov. Ligesom at hvis jeg skal lave mad mens han underholder baby og når maden så er færdig så er kl. Som regel 22 (fordi jeg altid skal bede om hjælpe hvis tingene ellers skal være færdige eller gjort før) og så kan han spise og jeg skal så til at lægge baby i seng, og først derefter kan jeg så sidde i en mørk stue med en sovende baby og spise kold aftensmad ligeså stille som jeg kan.

Jeg tror nok bare alting og hele situationen som den er nu går mig på nerverne. Jeg føler ikke jeg kan give mit barn det jeg gerne ville, trods jeg kan se hun er glad og tilfreds.
De tilfælde hvor hun så bliver utilfreds, har min kæreste det med at tage hende ud af hænderne på mig. Det efterlader mig med en følelse af jeg ikke kan gøre det godt nok.

Og det er hver aften jeg ender, som nu, ude på badeværelsesguævet grædefærdig og totalt indebrændt af sure tanker og en ryg som skriger i smerte af at have vugger og ammede en baby hele dagen....
Mens jeg sidder her kan jeg hører en lidt panisk kæreste der prøver at ligge baby i seng og en baby der begynder at græde....

Årh er det mig der er en sur brokke tante?jeg føler jeg har tabt mig selv og min rygrad til at sige mine behov og min mening.
Jeg tror jeg kunne blive ved med at skrive, men jeg er nød til bare at trykke send nu og gå ind og være der for min datter....

På forhånd tak for svar

Hende der har ondt

Kære kvinde på 24 år.
Tak for dit brev. Vi er en brevkasse, der arbejder med børn og unge der lever med vold i deres nære relationer.
Så jeg har ikke en specifik viden om unge familier med børn.
Dog vil jeg skrive at det lyder som om du er særligt presset i jeres nye liv som familie. Jeg tænker videre at det er nødvendigt at din kæreste forstår hvor presset du føler dig. Måske du kan vise ham det brev du har sendt til os. Det er en fin beskrivelse af hvordan du oplever jeres dagligdag.
Det er nødvendigt at I sammen finder en løsning, en løsning som I begge - alle 3 - kan leve med og jo før I får taget en samtale om tingene jo bedre.
Derudover tænker jeg at du kan bede om ekstra sundhedsplejerske besøg og få drøftet nogle af dine udfordringer med hende.
Jeg håber at I kan få talt sammen om jeres liv og at du kan få den rette vejledning, I fortjener alle tre at få en bedre start på jeres familieliv.
Held og lykke fremover.
Mange hilsner
Herdis